EU-vismænd foreslår yderligere liberaliseringer på transportområdet med videre rammer for løndumping
En ekspertgruppe har netop afleveret sine anbefalinger til EU-kommissionen om yderligere ”udvikling af det indre marked for transport”.
De foreslår yderligere liberalisering på det europæiske transportområde. Og der er ingen tvivl om retningen, hvis man spørger de danske vognmænd.
– Ingen tvivl om at konkurrencen kun bliver hårdere og mere international fremover. Kravene til høj effektivitet og produktivitet stiger for dem, der vil være med i kampen, siger ITD’s administrerende direktør, Jacob Chr. Nielsen.
I øjeblikket er danske vognmænd og chauffører presset på hjemmefronten af den såkaldte carbotagekørsel, som betyder at udenlandske lastbiler kan køre op til tre ture internt i Danmark inden for syv dage, når de har afleveret en last import. I praksis betyder det at masser af udenlandske lastbiler kører indenrigsfragt uden det i praksis er muligt at kontrollerer, om de overholder reglerne.
Friere carbotagekørsel
Eksperternes løsning på problemet med at kontrollere carbotagekørslen er at give frit slag til at køre så mange transporter de orker i fire dage i træk. Hvorefter lastbilen skal forlade landet.
.
Argumentet er, at det er lettere at kontrollere. Men gør dog ikke op med den praksis, hvor lastbiler på udenlandske plader tager en ”vendetur” til Padborg og starter en ny syv dages turne.
Permanent udstationering
Rapporten forslår også en helt ny model for carbotagekørsel, som gør op med det som var hele logikken i konstruktionen. I stedet for at give lastbiler mulighed for at fylde lidt op på tilbagevejen, når de har afleveret en international transport, som var rationalet bag carbotagekørsel oprindeligt, så skal lastbilen, efter forslaget, blot lade sig registrere i det land kørslen udføres.
Eksperterne foreslår at en lastbil operere i land i 50 dage om året. Chaufførerne i lastbilerne skal betragtes som udstationerede og arbejde på de mindstevilkår, som EU’s udstationeringsdirektiv foreskriver. (brink)






