– Tyskland holder førstepladsen i Europa når det gælder lavtlønsjob, siger forbundsformand
For 10 år siden lancererede den daværende socialdemokratiske regering i Tyskland den såkaldte Hartz IV reform, som skulle effektivisere arbejdsmarkeds- og socialpolitikken og skaber et mere fleksibelt arbejdsmarked. Det skete bl.a. ved at sammelægge dagpengesystemet og sociale ydelser.
Skal man tro markedsøkonomerne, så er det ikke mindst Hartz IV, som har æren for at Tyskland i dag er vinderen i eurozonen. Sammen med 20 år lønstagnation har reformerne opbygget en konkurrenceevne, som er godt i gang med at sende de sydeuropæiske eurolande ud over den økonomiske afgrund.
Fra starten blev reformerne mødet med voldsomme protester fra den tyske fagbevægelsen og partierne til venstre. Her 10 år efter er kritikken ikke blevet mindre. Hartz IV indeholder dels nogle meget lave satser, til de arbejdsløse. Men består også af en stribe forskellige jobtyper, som falder uden for de ordinære og overenskomstdækkede job. Med minijobs En-Euro-jobs, vikariater og midlertidige ansættelser har man på 10 år skabet Europas største lavtlønsområde.
Truer ordinære job
En af de stærkeste kritikere er formanden for det tyske forbund NGG (nærings, nydelse og gastronomi) Franz-Josef Möllenberg.
– Tyskland holder førstepladsen i Europa, når det gælder lavlønsjob, midlertidigt ansatte, minijob og korttidsansættelser. Det truer det ordinære arbejdsmarked, det hjælper kun arbejdsgiverne og fører til konkurrenceforvridning. Det fremgår også af de sidste 20 års reallønsnedgang, siger han.
Også hos arbejdsmarkedsforskere er kritikken knusende:
– Hatz IV-systemet betyder, at arbejdssøgende må affinde sig med at give stadig mere til arbejdsgiverne når det gælder løn- og arbejdsvilkår. Presset af jobcentrene har mange arbejdsløse ikke noget alternativ, når de tilbydes et dårligt betalt job, skriver de to arbejdsmarkedsforskere Wolfgang Dincher og dr. Ingmar Kumpmann i det tyske LO’s tidsskrift Gegenblende.
Statslig organiseret fattigdom
Tysk LO kalder systemet for ”statsorganiseret fattigdom,” fordi mange af de job som formidles gennem jobcentrene er så dårligt betalt, at stat og kommune må supplere lønnen med socialhjælp.
Resultat er at 6,1 millioner tyskere er på Hartz IV ud af de 43 millioner erhvervsaktive. I vesttyskland er det hver tiende lønmodtager, mens det i det tidligere DDR er hver femte.
Ud af de 6,1 millioner er 4,5 million i arbejde men tjener så lidt, at de er berettiget til socialhjæp. Satsen for en voksen er 374 euro om måneden (2800 kr.) plus boligstøtte.
I maj måned dømte en tysk socialret dagpengesatserne for grundlovsstridige Det sikrer ikke et ”menneskeværdigt eksistensminimum,” mente dommerne.
Truslen fra de mange lavtlønsjobs har fået den tyske fagbevægelse til at kræve en lovfæstet mindsteløn på 8,50 euro i timen (63,33 kr.). Men indtil videre uden held, den konservative regering blokerer forslaget, ”det er jo som det er”, er tilsyneladende også gangbar borgerlig politik i Tyskland. (brink)
Kilde: frifagbevegelse.no
