Trojkakrav har betydet en tragedie for den græske folkesundhed
Næsten en million grækere er uden sygesikring, for længst udryddede sygdomme er tilbage og stadig flere grækere begår selvmord. Sådan opsummerer en ny rapport i det ansete medicinske tidsskrift The Lancet resultaterne for folkesundheden af den hestekur den såkaldte Trojka (EU, Centralbanken og IMF) har pålagt Grækenland.
Rapporten kritiserer den græske regerings nedskæringer i sundhedssektoren.
– Omkostninger for omstillingerne bliver i hovedsagen båret af almindelige græske borgere. De er udsat for et af de mest radikale nedskæringsprogrammer i velfærdstaten som længe er set, og det påvirker folkesundheden, hedder det i rapporten som konstaterer, at det er stadig flere beviser for, at der er tale om en egentlig ”tragedie for den græske folkesundhed.”
Studiet peger på den øgede børnedødelighed, genkomsten af malaria og det øgede antal selvmord, som indikatorer på de forværrede folkesundhed.
Mellem 2009 og 2011 blev det græske sygehusbudget skåret ned med en fjerdedel. Det skete efter at den såkaldte Trojka havde krævet, at sundhedsudgifterne ikke måtte overstige seks procent af BNP. Det tvang også regeringen til at mindske tilskuddene til medicin. Ifølge rapporten havde 70 procent af patienterne i Achaia-provinsen ikke råd til at købe den medicin, som deres læge ordinerede.
Sygesikring er i Grækenland knyttet til ansættelsen, og med 28 procent arbejdsløse vurderes det, at omkring 800.000 grækere er uden både sygesikring og arbejdsløshedsdagpenge.
Malaria og en rækken andre sygdomme, som har været udryddet er kommet tilbage.
– Det handler om en stribe infektionssygdomme, som har været holdt i skak de seneste 50 – 60 år gennem en særk indsats for folkesundheden, siger en af rapportens forfattere, professor i folkesundhed Martin McKee til The Independent. (brink)






