Budgetloven er den virkelige udfordring for både velfærden og de offentlige ansatte arbejdsvilkår, mener Jan Helbak, konsulent i FOA Aarhus
EU’s finanspagt, som Danmark har tilsluttet sig og udmøntet i budgetloven lægger en jernloft over de offentlige udgifter, og tvinger de offentlige institutioner til at underbudgettere fra den mindste institution og hele vejen op, mener Jan Helbak.
– Det er kun første år budgetloven er i kraft, men den sætter allerede nu en ny dagsorden og nogle nye rammer, som man ikke helt har gjort sig klar i de offentligt ansattes faglige organisationer, siger han.
– Finanspagten er langt mere restriktiv, end jeg tror, mange har gjort sig klart. Hvis kommuner og regioner skal leve op til budgetloven, så kræver det en næsten uindskrænket ledelsesret. Hvis de ikke kan flytte rundt på brikkerne hele tiden – som i enhver anden eksportvirksomhed – så kan de ikke lave den trimning, som er nødvendig for at holde sig under loftet, siger Jan Helbak.
Logiske ok-krav fra arbejdsgiverne
 – Hvis ikke fagbevægelsen og lokalpolitikerne konfronterer budgetloven og der bliver rejst en bevægelse. Så har vi en neoliberal finanspolitik, hvor mulighederne for forbedringer er væk, siger Jan Helbak |
Derfor er de offentlige arbejdsgiveres krav til OK-15 også fuldstændigt logiske, mener han.
– De kræver en udvidelse af ledelsesretten og opløsning af arbejdstidsreglerne. Og så handler det for dem om at begrænse de faglige organisationers indflydelse, siger Jan Helbak.
Selvom det er første år med budgetloven, så advarer han om, at de politiske partier allerede har accepteret, den nye ramme som givet.
– Økonomer peger på, at underskuddet på de offentlige finanser i år bliver mindre end antaget. Det har fået f.eks. Enhedslisten til at tale om, at der så er mere råderum til velfærd, mens de borgerlige partier ser muligheder for skattelettelse. Men det interessante er, at alle partier tager udgangspunkt i, at vi nu har budgetloven – man har accepteret rammerne. Og hvis situationen var modsat med større underskud, så skulle de finde besparelser eller forhøje skatten, siger han.
– Det er logikken i budgetloven, og det betyder at det i er budgetloven vi er oppe imod, hver gang fagbevægelsen eller venstrefløjen går på gaden og rejser krav. Forbedringer et sted skal betales med forringelser et andet. På den måde kan de offentligt ansattes krav blive modstillet med borgernes, siger Jan Helbak.
– Sat på spidsen: Hvis det f.eks. lykkes at komme igennem med et lønløft på 5 kr. i timen ved OK-15, så vil Corydon sige, at det er umuligt, det vil bryde budgetloven med mindre der bliver skåret tilsvarende i velfærden. Hvis det alligevel skete efter en massiv mobilisering, så ville det føre til, at Danmark nærmede sig en overskridelse EU’s konvergenskrav, og Danmark ville igen lande på EU’s observationsliste. Derfor er der brug for at diskutere det på europæisk plan i de europæiske faglige fora og ikke kun tænke snævert nationalistisk, det er perspektivet i det, siger han.
Underforbrug i milliardklassen
– Med budgetloven har vi fået en helt ny mekanisme, der fungerer fuldstændig automatisk. Det starter helt ude hos den enkelte institutionsleder, som lægger en buffer ind og underbudgettere, og det gør man hele vejen fra bund til top. Det er derfor vi står med et underforbrug på 4,5 milliard kroner i den offentlige sektor. Og du kan ikke hive fat i nogen og gøre dem ansvarlig, alle gør det fordi de er nød til det, siger Jan Helbak.
– Det er nødvendigt, at vi både fagligt og politisk på venstrefløjen diskuterer det her. For budgetloven betyder, at det er småpenge vores kommual- og regionspolitikere flytter rundt med. Overskrider de budgetterne, så koster det bloktilskud og bøder, og så er man lige vidt, siger han.
– Hvis ikke fagbevægelsen og lokalpolitikerne konfronterer budgetloven og der bliver rejst en bevægelse. Så har vi en neoliberal finanspolitik, hvor mulighederne for forbedringer er væk, siger Jan Helbak.
Han peger på, at der faktisk er ret stor modstand mod finanspagtens jerngreb i Europa.
-Både den italienske regeringschef, Renzi og Frankrigs præsident Hollande har talt om, at der skal blødes op på kriterierne. Med Finanspagten er landene afskåret fra at føre keynesiansk konjunkturpolitik, og det var også meningen med den. Problemet er, at den nuværende regering har sagt ja til finanspagten, det er ikke kun de borgerlige partier, siger Jan Helbak. (brink)
