Selv med lige lønninger har udenlandske virksomheder lavere lønomkostninger, viser ny rapport
Selv når udenlandske virksomheder betaler den samme bruttoløn, som deres svenske konkurrenter, så kan de – med det rette EU-land som hjemland – underbyde de lokale virksomheder. Det viser en ny omfattende rapport fra Svensk LO.
De reelt lavere omkostninger for arbejdskraften betyder, at de udenlandske virksomheder kan underbyde de svenske og det gør de hele tiden, viser rapporten.
Svensk LO rejser derfor en hel stribe krav til indgreb og kontrol med udstationerende virksomheder, for at få gjort op med den unfair konkurrence.
– Det er en fælles interesse at få stoppet underbud, skriver svensk LO i rapporten. Der er brug for at få vedtaget en række indgreb for at stoppe konkurrencen ”nedad i mørket. Der venter kun fortvivlelse, arbejdsløshed og magtesløshed,” lyder den dramatiske appel i forordet til rapporten.
Den svenske viser, at selvom bruttoløn i f.eks. et udenlandsk firma og et tilsvarende svensk er den samme, så vil både nettoløn og udgiften for firmaet være forskellig, alt efter skatteforholdene i det land firmaet har valgt at være hjemmehørende i.
De svenske overenskomster regulere kun selve bruttolønnen uanset hvilke sociale afgifter og skattesatser, som der regnes med. Derfor kan en bruttoløn på f.eks. 150 svenske kroner betyder, at et svensk firma har en omkostning på 197 kr., men hvis et udstationerende firma har oprindelse i Irland, så slipper de med en omkostning på 166 kr. På den måde vil selv ”lovlydige” irske firmaer kunne underbyde svenske firmaer.
– På den måde skævvrides konkurrencen, konstaterer rapporten, som også påviser, at firmaerne bevidst bruger forskellene i skat og afgiftssystemer i deres ”valg” af oprindelsesland. Der er eksempler på, at polske bygningsarbejdere først er en tur omkring Irland inden de udstationeres i Sverige på irske og skatte- og afgiftsvilkår.
Brug for et helt arsenal af kontrol
Udover mulighederne for at konkurrere selv med samme bruttoløn, så er der i praksis store muligheder for helt at undgå skatte og afgifter i oprindelseslandet. Det er næsten umuligt for myndighederne eller fagbevægelsen i de lande, som modtager udstationerede virksomheder, at kontrollerer om de lever op til hjemlandets krav.
Derfor foreslår svensk LO en hel stribe kontrolmuligheder, som bl.a. andet indebærer, at fagbevægelsen skal have mulighed for at få indsigt i forholdene i de udstationerende firmaer, fagbevægesen skal også have ret til at kontrollere at firmaerne faktisk betaler det de skal i oprindelseslandet.
F.eks. er det en forudsætning for at blive udstationeret, at man er omfattet af oprindelseslandets sociale sikringssystem. Men ifølge LO-rapporten så udsteder bl.a. Cypern og Irland systematisk attester til folk om at de er omfattet af landenes sikringssystem, selvom det ikke er tilfældet.
Råderum
Rapporten peger på, at det håndhævelsesdirektiv, som EU-kommissionen er på vej med skal sikre plads til at landene effektivt kan kontrollerer de udstationerende firmaer. EU-kommissionen har foreslået en række kontrolmuligheder, men lægger op til at det er en ”endelig liste,” som forhindrer medlemslandene til at gå længere. Svensk LO kræver en åben liste, med plads til nationale værktøjer.
Det svenske krav modsvarer den norske regerings position, i midten af maj meddelte den rødgrønne regering i Norge, at de var klar til at bekæmpe håndhævningsdirektivet, hvis det ender med at begrænse de norske muligheder for at bekæmpe social dumping. Den norske regering er det nordiske land, som er længst med kontrollen og kampen mod løndumping fra udenlandske firmaer. Og den nuværende udformning af håndhævelsesdirektivet vil betyde, at Norge må opgive noget af sin kontrol.
Åbn udstationeringsdirektivet
Det var Sverige som lagde scene til, da der skete et dramatisk skift i EU indblanding i arbejdsmarkedsforholdene. Med EU-domstolens afgørelse i Laval-sagen fra Sverige blev udstationeringsdirektivet med et slag forandret fra en såkaldt minimumsdirektiv til et maks.
Indtil Laval-dommen gik alle ud fra, at direktivet kun opregnede det minimum af beskyttelse, som udstationerede arbejdere kunne regne med, dommen vendte direktivet på hovedet og afgjorde, at det var nøjagtigt det og kun det, som var omtalt i direktivet, som fagbevægelsen havde lov til at konflikte for at sikre de udstationerede.
Dommen ses i store dele af fagbevægelsen som omdrejningspunktet for den løndumping, som siden har spredt sig i EU’s nordlige og vestlige regioner. Derfor kræver svensk LO da også i sin rapport, at direktivet åbnes og ændres, så det igen bliver et minimumsdirektiv.
Endelig bakker den svenske landsorganisation op om den Europæiske Faglige Sammenslutnings krav om en social protokol.
– Indfør en social protokol Traktaten. I dag underordnes faglige rettigheder de økonomiske friheder på det indre marked. Det må ændres så grundlæggende faglige- og frihedsrettigheder kommer først, hedder det i svensk LO’s rapport, hvor det understreges at at forslagene ikke er udtømmende, der er sikkert brug for endnu mere, hvis den sociale dumping og ulige konkurrence skal tøjles. (brink)
