Det Europæiske semester er i ”fuld sving”, skriver EU-kommissionen i sin introduktion til de årlige ”henstillinger” til medlemslandenes politik, hvor der uddeles ris og ros og løftes pegefingre.
Europa ud af krisen, kalder kommissionen sit papir, som grundlæggende fastholder den sparemedicin med fokus på konkurrenceevne. EU’s sparepolitik bliver kritiseret af en voksende række af økonomer, senest har den internationale valutafond, at sparekursen er gået for vidt. Og selv de danske økonomiske vismænd opfordrede i går EU til at løsne grebet. Alligevel fastholder kommissionen at kursen er rigtig, det handler blot om at sætte mere fut på de nødvendige reformer.
– Det er nu på tide at sætte mere gang i de grundlæggende økonomiske reformer, som kan skabe vækst og arbejdspladser, hvilket er, hvad borgerne, især de unge, venter så utålmodigt på. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan håndtere to af de problemer, som denne krise har efterladt os – det store tab af konkurrenceevne i mange af vore medlemsstater og den vedvarende arbejdsløshed med alle de sociale konsekvenser, som det medfører, sagde Kommissionens formand, José Manuel Barroso ved fremlæggelsen.
– De henstillinger, som Kommissionen har udstedt i dag, er et led i vores omfattende strategi, som skal bringe Europa ud af krisen. De er konkrete og realistiske og er tilpasset situationen i hver enkelt medlemsstat, sagde han.
Kommissionen fastholder, at der ”igen er ved at komme balance i EU.” De fleste af medlemsstaterne gør fremskridt med den finanspolitiske konsolidering og er i færd med at gennemføre reformer, der skal øge konkurrenceevnen. Men tempoet og indvirkningen af disse bestræbelser varierer. Nogle af medlemsstaterne bliver nødt til at sætte mere fart i deres reformer eller gennemføre dem mere tilbundsgående, lyder opskriften.
Seks lande får besked på at de skal holde igen med lønstigninger og kommissionen fastholder tidligere krav om, at automatiske lønreguleringer skal afskaffes. Som noget helt exceptionelt er der denne gang en anbefaling til Tyskland om, at højere lønninger kan bidrage til at øge den hjemlige efterspørgsel, en sag som det ser ud til at den tyske fagbevægelse er i gang med selv at løse. De pågående overenskomstforhandlinger i Tyskland ser ud til at udløse lønstigninger efter næsten et årti med faldende eller stagnerende lønninger.
Kritik af mindstelønninger
Frankrig og fem lande får anbefalinger, der går den anden vej. Da Hollande kom til magten for et år siden hævede den franske centrum-venstreregering mindstelønnen.
EU-Kommissionen siger nu, at regeringen må sikre, ”at udviklingen i minimumslønnen er forenelig med konkurrenceevne og jobskabelse.” Arbejdsomkostningerne i Frankrig må ned, og det kan ske blandt andet ved at mindske arbejdsgivernes sociale bidrag, lyder anbefalingen.
Slovenien bliver mødt med tilsvarende anbefalinger om at sikre, at lønudviklingen støtter en forbedring af konkurrenceevnen og jobskabelsen.
Kommissionen gentager sin tidligere kritik af Luxemburgs lønsystem, så systemet med indeksregulering af lønninger bliver ændret. Samme kritik bliver rettet mod Belgien, der får påtale for sit lønsystem med automatisk regulering. Også Italien får besked på at reformere lønsystemet igen med samme omkvæd, lønnen skal stå i ”bedre forhold til produktiviteten.”
For første gang får Finland besked på det samme, Kommissionen hæver pegefingeren overfor parterne på arbejdsmarkedet: Finske lønninger er høje, så parterne må lave aftaler som sikrer, at reallønnen står i forhold til udviklingen i produktiviteten, som det hedder. (brink)
