Enhedslistens ordfører om social dumping, Finn Sørensen afviser arbejdsgivernes angreb på kædeansvar og fastholder, at der er et nødvendigt redskab
Social dumping er højt på dagsordenen i valgkampen i mange kommuner, og i bl.a. København, Horsens og Århus har det ført til beslutninger om at indføre arbejdsklausuler og kædeansvar, når kommunen laver kontrakter med private virksomheder.
Fagbevægelsen har længe presset på for at få kædeansvar på offentlige byggerier og leverancer, for at forhindre, at skattekroner i praksis går til løndumping, som i sidste ende svækker overenskomsterne.
Derfor var der også promte opbakning fra bl.a. LO og 3F, da Enhedslisten rejste kravet i de igangværende finanslovforhandlinger. Men med udsigten til, at flere og flere kommuner nu faktisk indfører kædeansvar, er arbejdsgiverne gået til modoffensiv. Det får dog ikke Enhedslisten ordfører til at ryste på hånden.
– Hvad er din kommentar til, at Dansk Byggeri mener, at ILO konventionen skaber problemer i forhold til udstationeringsdirektivet, og at det i sidste ende kan ende hos EU-domstolen, hvis kommunerne går videre med arbejdsklausuler og kædeansvar?
– Man kan selvfølgelig aldrig vide, hvad EU-domstolen finder på. Men som retstilstanden er i dag, er der efter min mening ingen tvivl om, at Danmark kan anvende ILO konvention 94 fuldt ud. Danmark har ratificeret konventionen i 1955 og implementeret den længe før vi blev medlem af EF. Ifølge Traktatens artikel 351 skal EU respektere dette, ellers skulle de have protesteret, da Danmark meldte sig ind, siger Finn Sørensen.
– Det betyder, at danske myndigheder kan kræve ILO konventionens ordlyd respekteret, også af udenlandske tjenesteydere, og ordlyden er jo, at løn og ansættelsesvilkår i forbindelse med offentlige kontrakter mindst skal svare til det lønniveau der fremgår af overenskomsterne i det pågældende fag/industri inden for det pågældende geografiske område. Det er også den forståelse både den tidligere og den nuværende regering har af den sag. Her vil jeg henvise til Klaus Hjort Frederiksen, som i anledning af Rüfferdommen i 2008 udtalte, at den ikke berørte Danmarks ratifikation af ILO-konventionen. Dommen beskæftigede sig heller ikke med den problemstilling, af den simple grund, at Tyskland ikke har ratificeret konventionen, siger han.
Kædeansvar afgørende for håndhævelse
– Men hvad så med kædeansvar i den forbindelse?
– Det er heldigvis ved at gå op for flere og flere kommuner, at det ikke er nok at stille krav om en arbejdsklausul i kontrakten med den private virksomhed. Den skal også håndhæves, og her er kædeansvaret et af de vigtigste instrumenter til at sikre, at hovedentreprenøren overholder den, siger Finn Sørensen.
– Kædeansvaret ligger allerede implicit i konventionen, som siger, at arbejdsklausulen skal overholdes hele vejen ned igennem kæden. Men ved at skrive kædeansvaret ind i kontrakten, accepterer hovedentreprenøren, at han også kan gøres økonomisk ansvarlig, hvis det ikke sker, siger han.
– Er du ikke nervøs for Dansk Byggeris trussel om at bringe sagen for EU-Domstolen?
– Det skal man altid være nervøs for. Men i dette tilfælde skal Domstolen i så fald begå vold på en artikel i traktaten. Det kan den nok finde på, men det vil udløse en voldsom politisk ballade, og vil i hvert fald tvinge den danske regering til at tale med meget store bogstaver – hvilket jo vil øge utilfredsheden i den danske fagbevægelse med EU´s indblanding i vores velfærds- og arbejdsmarkedspolitik, siger Finn Sørensen.
– Jeg tvivler på at Dansk Byggeri har lyst til at være årsag til det. Det siger jo også mere om dem, end det siger om reglerne. Hvor er forsvaret for den danske model, som de ellers gerne synger lovsange om? Det er vist meget klart, hvad Dansk Byggeris dagsorden er, nemlig at bevare muligheden for at dumpe lønningerne ved hjælpe af underentreprenører, siger han.
– Noget helt andet er, at en udenlandsk entreprenør sikkert kunne finde på at bede for eks. Polen om at rejse en sag ved Domstolen, så vi kan aldrig føle os sikre. Men igen – det er virkelig højeksplosivt stof, også i EU, hvis nogen vil udfordre Danmarks ret til at anvende ILO konventionen i dens fulde ordlyd, siger Finn Sørensen.
Valgflæsk?
– Arbejdsmarkedsforsker Klaus Petersen mener, at det er mere snak end substans, når kædeansvar fylder så meget i valgkampen og at den største hurdle i at indføre kædeansvar er, at vi ikke har en lov om mindsteløn?
– Klaus Pedersen har før fremført det synspunkt, at vi bliver nødt til at lovgive om løn, for at indføre kædeansvar. Jeg synes stadig ikke det er lykkedes ham at argumentere for det. Kædeansvar i forhold til arbejdsklausuler er jo et kontraktligt forhold mellem to parter, som kan indføres uanset om der er lovgivning om det. Det kan parterne bare aftale, ligesom de kan aftale, hvad ansvaret består i, siger Finn Sørensen.
– Det er regeringen da heldigvis enig i, den har ikke opfattelsen af, at der nogle barrierer for at indføre det i forbindelse med arbejdsklausuler. Men som det ser ud nu, vil den bare ikke gøre det obligatorisk for alle offentlige myndigheder – måske fordi de dybest set er enig med Bjarne Corydon i, at det er skadeligt for konkurrenceevnen, siger han.
– Og som kommunerne formulerer arbejdsklausulerne er der jo ingen tvivl om, hvad det er for en løn der gælder, der henvises jo netop til eksisterende lønaftaler, som entreprenørerne kender i forvejen, eller hurtigt kan blive oplyst om. Hvis man laver lovgivning om kædeansvar på det private arbejdsmarked, så er det heller ikke nødvendigt med lovgivning om mindsteløn. Enhedslistens forslag går jo netop ud på, at kædeansvaret skal kunne gøres gældende for ”aftalt løn” – og det kan dokumenteres ved hjælp af ansættelseskontrakter og/eller kollektive aftaler – lovgivningen skal ikke blande sig i hvad der er aftalt og om det er en individuel eller kollektiv aftale, siger Finn Sørensen.
Kommunalt selvstyre?
– Når kommunerne nu på stribe indfører kædeansvar, hvorfor er det så vigtigt at forpligte alle kommuner til at indføre det? Er det ikke et angreb på det kommunale selvstyre?
– Det er langt under halvdelen af kommunerne der anvender arbejdsklausuler regelmæssigt, og de anvender dem ikke engang på alle områder, men hovedsagelig i byggeriet. Endnu færre har skrevet kædeansvaret ind. Formelt kan man godt sige, at det er en begrænsning af det kommunale selvstyre. Men kommunernes aktiviteter er jo i forvejen på alle leder og kanter reguleret af lovgivning fra Folketinget. Det meste af det, med det formål, at sikre at kommuner og regioner lever op til fælles værdier i forhold til velfærd og service. Sådan er det også her, siger Finn Sørensen.
– Det er jo et principielt spørgsmål, som alle helt overordnet er enige om, at det er forkasteligt, hvis skatteydernes penge bliver brugt til at understøtte løndumping. Der er kun en måde at sikre, at det ikke sker, og det er ved at gøre det obligatorisk for alle offentlige myndigheder, og offentlige selskaber eller selskaber, hvor myndighederne har bestemmende indflydelse i kraft af aktieposter m.m., at efterleve ILO konventionen. Det bør for eks. også gælde almennyttige boligselskaber, siger han.
– Her er snakken om ”kommunalt selvstyre” jo bare en dårlig undskyldning. Den kommer jo i øvrigt også mest fra politikere, der uden at kny har accepteret den sindssygt stramme budgetlov med dertil hørende sanktioner og snæver økonomisk ramme, som tvinger kommunerne til at spare – bl.a. ved at tage det billigst mulige tilbud når der skal bygges, gøres rent, eller købes service til de ældre. Men det er til skade for løn og arbejdsforhold, og den fælles økonomi, det fører til flere arbejdsløse og færre indtægter til statskassen. Det er helt rimeligt, at folketinget sætter en stopper for det, siger Finn Sørensen. (brink)
