Finsk sammenbrud

Parterne på det finske arbejdsmarked et på kollisionskurs om krisepakke og strejkeret

Den finske landsorganisatioen, FFC har trukket sig fra trepartsforhandlinger med regeringen og arbejdsgiverne om ændringer af lovgivningen om overenskomster og konfliktret.

FFC’s sekretariat har meddelt at de ikke kan godkende det forslag, som ligger. Landsorganisationen mener, at arbejdsgiverne organiseret i Finlands Erhvervsliv (EK) vil begræsnse strejkeretten.

Arbejdsgiverformanden har ikke gjort det nemmere, da han i sidste uge i flere aviser slog til lyd for længere arbejdstid. EK vil forkorte antallet af lovfæstede ferieuger. Finnerne har i dag fem ugers ferie, men arbejdsgiverformanden satte ikke tal på, hvor langt ned ferien skal.

Arbejdsgiverne mener, at finnerne arbejder for lidt. Industriarbejdere arbejder i dag 1700 timer om året i snit, mens offentligt ansatte ligger omkring 100 timer under.

LO-formanden Lauri Lyly afviser at skære i ferien:
– Det vigtigste problem nu er at finde arbejde til alle og udvikle arbejdslivet, så alle faktisk orker at blive i jobbene. Desuden er de lovfæstede ferieuger et resultat årtiers forhandlinger, siger han.

De finske arbejdsgiveres dagsorden ligner de danskes til forveksling, de vil forlænge arbejdstiden koste hvad det vil. Arbejdsgiverforeningen har sammen med regeringen peget på at hæve pensionsalderen fra 63 til 65 år.

Finland går til valg til marts, og før valget sker næppe noget i pensionsspørgsmålet. (brink)