Det er hverken i strid med EU eller konkurrencereglerne at indføre kædeansvar i overenskomsterne, sådan som arbejdsgiverne i Dansk Byggeri har hævdet, viser nyt forskningsnotat
– Samlet set er det altså formelt muligt at indføre et kædeansvar alene via overenskomst. En sådan model rummer dog særlige udfordringer og rejser tilmed en række spørgsmål, som i dag ikke kan besvares entydigt ud fra eksisterende regulering og domspraksis, konkluderer arbejdsmarkedsforskerne Klaus Pedersen og Søren Kaj Andersen i nyt forskningsnotat fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet.
Hverken EU-lovgivningen eller konkurrenceloven står i vejen for et kædeansvar, konstaterer de i notatet, ”Social dumping – Kædeansvar og andre ansvarsformer”. Notatet vurderer mulighederne i de forskellige ansvarsformer, som har været diskuteret i forbindelse med social dumping og udlicitering af arbejde.
Kædeansvar var højt på dagsordenen ved sidste overenskomst, hvor Dansk Byggeri flere gange afviste det, med henvisning til at det er i strid med EU-lovgivningen og konkurrenceloven.
Men det afviser forskningsnotatet, og den konklusion kommer ikke bag på fagligt konsulent i TIB, Palle Bisgaard.
– Det har vi sagt hele tiden. Notatet slår fast, at der ikke findes lovgivning, som forhindrer det. Det er intet til hinder for det. Så det er op til en forhandling og diskussion mellem parterne, siger han.
Han forventer, at notatet vil kvalificere diskussionerne op til næste overenskomst:
– Dansk Byggeri skal virkelig finde nogle tunge folk, hvis de fortsat vil hævde, at det er i strid med lovgivningen Kædeansvar er jo ikke noget nyt begreb, det findes i en masse sammenhænge, hvor der er ansvar i forhold til kvalitet, arbejdsmiljø osv., siger Palle Bisgaard.
– Notatet er rigtig godt, fordi det giver et samlet overblik over de diskussioner der har været om sagen både mellem parterne og internt i fagbevægelsen. Det vil givet kvalificere vores diskussioner op til næste overenskomst, siger han.
En glidebane
Muligheden for at gennemføre et kædeansvar for overenskomsterne ved lov bliver også behandlet i notatet, og konklusionen er klar: Det kan i praksis kun ske ved at ophøje overenskomsterne til lov. Der vil betyde en almengøring af overenskomsterne, sådan som det er sket på en række områder i Norge.
– Det står bøjet i neon. Enten bliver en lov om kædeansvar noget juridisk makværk, eller også fører til en de facto almengøring, siger Palle Bisgaard.
– En lov om kædeansvar, som ikke præciserer indholdet i overenskomsten, vil være en lovgivning om at håndhæve noget, som ingen ved, hvad er. Det er en rigtig dårlig idé og et brud med retssikkerheden, siger Palle Bisgaard.
– Og en lovgivning, som almengør overenskomsterne er en glidebane, hvor man inviterer lovgiverne indenfor, så de får mulighed for at bestemme, hvad der skal håndhæves. Det betyder lovgivning om indholdet i overenskomsterne. Det er der ikke mange i Danmark som ønsker. Lovgivning om arbejdsmarkedsforhold er noget lort, og en voldsom farlig vej, siger han.
EU-begrænsninger består
Uanset at der ert fri bane for et kædeansvar i overenskomsterne, så rokker det ikke ved de grænser, som EU-lovgivningen sætter for kravene til udenlandske virksomheder.
FAOS forskerne konkluderer, at det stadig ikke vil være muligt at stille krav til udenlandske firmaer som rækker ud over de krav, som EU’s udstationeringsdirektiv tillader.
– Ingen af de her præsenterede ansvarsformer (entrepriseansvar, bestilleransvar, kædeansvar og tredjepartsansvar), og næppe heller nogen andre, udgør en ”genvej” til fulde overenskomstmæssige
vilkår for alle EU-arbejdstagere, der dukker op på det danske Arbejdsmarked. Udstationeringsdirektivet og Rom-forordningen blokerer for denne mulighed, skriver de. (brink)
