Mens både FTF og LO bestemt afviser europagt, som giver EU magt over lønnen, er Dansk Industris og Dansk Metals førstemænd klar til at købe pagten ubeset
På dagens topmøde for EU’s eurolande, skal detaljerne i en Europagt finpudses. Samtidig vokser den faglige modstand mod en pagt, som lægger op til, at EU skal have afgørende indflydelse på lønforholdene i de lande som tilslutter sig.
Den Europæiske Faglige Sammenslutning var først til at sige fra overfor den ”perverse pagt”, som EFS’ generalsekretær har kaldt den.
– Angreb på de kollektive forhandlinger er en blindgyde for Europa. Det er en illusion at tro, at den fælles mønt kan reddes ved at gentage den samme politik, som bidrog til at euro-zonen endte i det her rod i først omgang. Den foreslåede pagt vil forøge uligheden og ubalancerne i euroland endnu mere, siger EFS generalsekretær, John Monks op til dagens topmøde.
I sidste uge sagde LO’s formand og en stribe lokale LO-formænd også fra. Nu siger også FTF fra over for planen om, at EU skal til at blande sig i danske lønforhold.
– Det er et respektløst angreb på den danske aftalemodel, der bygger på, at løn bliver aftalt af arbejdsmarkedets parter, siger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey til Politiken i dag.
Brug for pagt?
Mens der er klart fodslag mellem de to landsorganisationer, så er der ikke fuld opbakning fra et af de tunge LO-forbund. I selv samme udgave af Politiken anbefaler Metals formand, at Danmark skal bakke op om topmødets konklusioner – uanset hvad de når frem til.
– Enhver uro omkring euroen er til skade for Danmark. Og derfor er ethvert tiltag, der styrker den økonomiske styring i EU, til gavn for Danmark, skriver Metalformanden i et debatindlæg sammen med Dansk Industris direktør Karsten Dybvad.
Under overskriften, Eurolandene sikrer flere danske arbejdspladser argumenterer de for, at den oprydning, som Europagten lægger op til, er i dansk interesse.
– Sandheden er, at eurosamarbejdet lige nu agerer redningsplanke for dansk og europæisk økonomi.
For kun seriøse opstramninger i det offentlige forbrug og markante tiltag, der forøger arbejdsstyrken, vil kunne genindføre holdbare og sunde økonomier i eurozonen, skriver de.
– Danmark har på grund af euroforbeholdet ikke mulighed for at påvirke beslutningerne på eurotopmødet. Men vi kan til gengæld tilslutte os konklusionerne, og det bør vi gøre. For de handler også om at sikre danske arbejdspladser, konkluderer metalformanden og DI’s førstemand.
Den konklusion er Harald Børsting helt uenig i:
– Det er egentlig svært at forestille sig, at lønnen får en rolle i pagten. For det er helt utilstedeligt. Selv uden vil jeg dog sætte stærkt spørgsmålstegn ved, om der er brug for sådan en pagt, og om den danske befolkning kan bakke op om en pagt, der udspringer af et tysk borgerligt ønske om flere besparelser, siger han. (brink)
