Den Europæiske Faglige Sammenslutning opfordrer EU-parlamentet til at afvise traktatændring
Samtidig med at der er topmøde på torsdag d. 24, hvor bl.a. europagten skal vedtages, skal EU-parlamentet stemme om en ændring af Lissabontraktaten.
EFS opfordrer parlamentet til at sige nej til traktatændringen. I et brev fra EFS’ generalsekretær, John Monks opfordrer han samtlige parlamentarikere til at afvise den foreslåede ændring.
Traktatændringen er nødvendig for at oprette en permanent krisefond til euro lande i vanskeligheder. Ændringen er blevet kaldt ”kirurgisk” og nødvendig, hvis Tyskland skal have mulighed for at bidrage til fonden.
Men EFS mener, at en traktatændring vil åbne døren for den stribe af stramninger og nedskæringer på arbejdsmarkedet, som ligger i europagten og de nye direktivet til ”økonomisk styring”, som også skal behandles på topmødet.
– EFS er stærkt imod de forslag til ”økonomisk styring,” som kommer fra Rådet og EU-kommissionen. Der er mere tale om nedskæringer end om økonomisk styring, som lægger et nedadgående pres på lønninger, pensioner, velfærd og arbejdsløshedsunderstøttelse, skriver John Monks.
Han peger på, at EU-toppens forslag ikke indeholder nogen som helst konkrete forslag til at få gang i væksten.
– Og der er ingen anderkendelse af, at det er unfarir at forsøge at løse problemer, som er et resultat af finansmarkedernes eksesser ved at skære på arbejdsmarkedet, skriver han.
– Den foreslåede traktatændring vil åbne dørens for nedskæringer og selvom vi går ind for bedre økonomisk styring, så er det intet positivt i de foreliggende forslag. Derfor kan vi ikke støtte traktatændringen, og jeg håber at den ikke vil blive vedtaget af EU-parlamentet, skriver John Monks. (brink)






