Topmøde mødes med protester, men politisk krise i Portugal og et forestående valg i Finland kan udsætte Europagt
Demonstranter og regeringschefer samles i Bruxelles i dag. De første for at protesterer mod EU’s nedkæringsdagsorden og de sidste for at vedtage en lovpakke som skal stramme grebet om medlemslandenes økonomi.
Fra morgenstunden blokerede belgiske metalarbejdere nogle af indfaldsvejene til Bruxelles, og i eftermiddag ventes demonstrationerne at kulminerer i gaderne omkring EU’s hovedkvarter.
Det er den Europæiske Faglige Sammenslutning, som står bag demonstrationerne, som vender sig mod den Europagt, som et flertal i folketinger har besluttet, at Danmark skal tilslutte sig.
– Vi mobiliseret i flere europæiske byer for at kræve en pagt for mere retfærdighed og mere lighed og mod nedskæringer. Vi tror på fredelige, demokratiske protester som i dag i Bruxelles, Berlin og Paris og på lørdag i London, sagde EFS’s generalsekretær, John Monks op til dagens demoer.
Men den politiske krise i Portugal og et valg i Finland ser ud til at komme demonstranterne til hjælp.
Portugals premierminister, Jose Socrates, trådte onsdag aften tilbage, efter at parlamentet havde forkastet en spareplan fra hans mindretalsregering..
Socrates forventes nu at deltage i EU-mødet som leder af et forretningsministerium, der formentlig ikke er ved roret længere end til og med fredag.
Portugal kan kun give samtykke til større EU-beslutninger, efter landet har fået en ny regering, hvilket kan tage måneder.
Store beslutninger i eurozonen skal have opbakning fra alle Euroens 17-medlemslande.
Finland har opløst sit parlament forud for valget den 17. april, hvilket betyder, at landet ikke kan træffe nogen formelle beslutninger, før en nye regering er trådt til.
Europagten ser således ikke ud til at komme i hus på topmødet. (brink)






