Kræfter i fagbevægelsen og det norske Arbejderparti stiller spørgsmålstegn ved norsk underordning under EU’s indre marked
Norges er gennem EØS-aftalen forpligtet til at gennemføre alle EU’s direktiver om det indre marked. Landet har dog en såkaldt reservationsret, en vetoret, som giver mulighed for at afvise EU-direktiver. Den mulighed har bare aldrig været prøvet, og det regerende Arbejderparti er bange for at bruge den, selvom fagbevægelsen flere gange har presset på for at gøre det.
EU-domstolens domme, som har sat grænser for fagbevægelsen og medlemslandenes muligheder for at bekæmpe social dumping, har også ramt Norge. Den rød-grønne regeringens aktive politik mod social dumping risikerer at blive underkendt af det overvågningsorgan, som holder øje med, at EØS landene holder sig på EU-direktivernes smalle sti.
EU’s voksende indflydelse på arbejdsmarkedspolitikken har fået en række fagforbund til at sætte gang i en diskussion om alternativer til EØS-aftalen. I starten af måneden blev projekt ”Alternativer til dagens EØS-aftale” etableret med bl.a. norges største forbund, Fagforbundet og EL&IT-forbundet som initiativtagere.
Opgør i Arbejderpartiet på vej
Samtidig er der lagt op til et opgør på Arbejderpartiets årsmøde om EU’s postdirektiv, som vil betyde en fuldstændig liberalisering af postvæsenet.
De norske postarbejdere har længe krævet, at Norge bruger sin vetoret mod direktivet. Det vil ikke bare betyde dårligere vilkår for postarbejderne, men også true de mange tyndt befolkede områder i Norges postbetjening, mener postarbejdernes forbund, Postkom.
Ifølge avisen Klassekampen vil seks af partiets 19 distrikter på årsmødet kræve, at Arbejderpartiet bruger vetoretten mod postdirektivet. I forvejen har de to mindre regeringspartier SV og Senterpartiet bebudet, at de vil støtte et nej til direktivet.
EU undergraver FN konventioner
Men det er ikke kun konkrete direktiver, som skaber bekymring i Arbejderpartiet. For nylig advarede Ap’s medlem af Stortinget, Steinar Gullvåg mod EU’s politik under en udenrigspolitisk debat i Stortinget.
– Det er nedslående at EU-domstolen med sin praksis begrænser fagbevægelsens og vore muligheder for at bekæmpe social dumping. Rüffert-, Laval- og Viking Line-dommene er allerede blevet begreber i europæisk arbejdsret, sagde han.
En komite af parlamentarikere fra EØS’ landene har krævet, at udstationeringsdirektivet ændres for at sikre, at løn- og arbejdsforhold er i tråd med værtslandsprincippet.
– Respekten for og retten til at indgå kollektive overenskomster er helt afgørende. Men selvom kravet har vundet genklang i EU-parlamentet, er der intet som tyder på, at en yderst konservativ EU-kommission ønsker at efterkomme det, sagde Steinar Gullvåg.
Han mener at EU udfordret den internationale arbejdsorganisation ILO. EU anerkender ikke ILO’s konvention 94, som slår fast at udenlandske leverandører til det offentlige skal følge værtslandets lønvilkår.
– Alligevel ser vi, at EU udfordrer ILO og oparbejdet sin egen retspraksis i strid med ILO’s konvention, sagde Steinar Gullvåg.
At skære hagen væk
Heller ikke EU-Kommissionen ”anbefalinger” til medlemslandene om at skære i løn og velfærd er ”lystig læsning”, mener det norsk stortingsmedlem.
– Kommissionen beder nu medlemslandene skære budgetunderskuddene med dobbelt så meget som tidligere antaget. Det er åbenbart at det vil føre til lavere efterspørgsel og mindre velfærd i mange lande. Konkret vil kommissionen have medlemslandene til at skære i dagpenge, sænke lønninger, hæve pensionsalderen og øge konkurrencen på stort set alle områder, sagde han.
Selvom han anerkendte behovet for mindre underskud.
– Så har der altid været forskel på at barbere sig og skære hagen væk. Ensidig fokus på skat og budgetunderskud vil, efter min opfattelse, drive den økonomiske udvikling i EU i den gale retning. Den nedadgående spiral får en omdrejning mere, og den totale mangel på vækstimpulser driver de værst ramte lande ud i håbløshed, sagde Steinar Gullvåg. (brink)
