EU-regler presser ILO-konvention i Norge

Den norske regering er klar til at bøje sig og udvande ILO- konvention mod social dumping. Det vil føre til at markedsinteresser skal stå over internationalt anerkendte standarder i på arbejdsmarkedet, mener norsk LO

Norge skal som medlem af EØS-samarbejdet overholde EU’s regler for det indre marked. At det sker kontrolleres af overvågningsorganet ESA, som holder et skarpt øje med, at Norge lever op til kravene om fri bevægelighed.

ESA rejste sidste år sag mod Norge, bl.a. fordi de norske forskrifter for krav til arbejdsvilkår ved offentlige udbud er en barrierer for ”den fri udveksling af tjenesteydelse”
Norsk LO kritiserer i kraftige vendinger den revision af forskrifterne om offentlige udbud, som den rødgrønne regering har forslået. LO mener, at den rødgrønne regering nu giver efter for presset fra ESA.

– Hvis Norge svækker reglerne i en ILO–konvention er det et ekstremt dårligt signal. Regeringen må løfte blikket og se at ILO’s konventione 94 betyder noget langt ud over Europas grænse, siger sekretær i norsk LO, Trine-Lise Sundnes til LO-Aktuelt.

Det er FN’s internationale arbejdsorganisation, ILO’s konvention 94, som er under beskydning. Konventionen slår fast arbejder og tjenesteydelser for det offentlige skal foregå på vilkår, som ikke er ringere end dem landsdækkende overenskomster giver på området.

ESA sætter ind med tre stød mod de forskrifter, som Norge har udmøntet konventionen i:

For det første er det ikke klart nok beskrevet, hvilke løn- og arbejdsvilkår som gælder. For det andet er de norske forskrifter en barriere for den fri bevægelighed af tjenesteydelser, fordi de kun omfatter den offentlige sektor, mener ESA. Endelige mener overvågningsorganet ikke, at forskriften ikke er lavet af hensyn til arbejdstagerne, netop fordi den kun gælder den offentlige sektor.

EU-ret over ILO-konvention

ESA holdning i striden med Norge betyder, at markedsinteresser skal stå over internationalt anerkendte standarder på arbejdsmarkedet, konstaterer landsorganisationen i et høringssvar til ændringen af forskrifterne.

Med de nye forskrifter opgiver Norge at følge ILO konventionens krav om generelt. I stedet kommer kravet om overenskomstmæssige løn og arbejdsvilkår kun til at gælde for bestemte brancher, som anses for at være specielt truet af social dumping. Dog vil områder, som i forvejen er omfattet af den norske almengøring af overenskomster stadig være omfattet.

For fremtiden skal ILO-konventionen kun gælde brancherne rengøring, sundhed- og omsorg, hotel- og restauration, transport og bygge- og anlæg.

El og IT forbundet har reageret skarpt på regeringens udspil.

– Det er dokumenteret, at der er social dumping i el-branchen, det er derfor dele af el-overenskomsten er almengjort, siger formanden for EL og IT Forbundet, Hans Felix, til LO-Aktuelt.

– Regeringen burde have været mere på barrikaderne i denne sag. Det afgørende er at konventionen skal gælde alle brancher, siger han.

Rüffert- og Lavaldommene

ESA henter skytset til sin sag mod Norge i EU-domstolens række af domme, som indskrænker landenes muligheder for at bekæmpe social dumping.
Det er især afgørelserne i Laval- og Rüffertsagerne, som ESA bruger som rambuk mod de norske regler.

Regeringen forklarer sit tilbageskridt med, at ændringerne vil gøre det lettere at forsvare hovedlinjen i forskrifterne over for EFTA-domstolen, hvor sagen kan ende.

EFTA-domstolen er lillebror til EU-domstolen og afgør om et EØS land overholder EU-direktiverne.

LO kritiserer i sit høringssvar regeringens holdning:
”LO er bekymret over at ESA prøver at presse Norge til at svække regler, som er en del af tiltag mod social dumping… Det er svært at acceptere, at Norge skal nægtes at opretholde en lokal gennemføring af en ILO-konvention, som varetager arbejdstagernes interesser.”

For tidligt ude

Finn Sørensen, Fagbevægelsen Mod Unionens arbejdsudvalg mener, at den norske regering er alt for tidligt ud med en sin ”tilpasning”.

Finn Sørensen, Fagbevægelsen Mod Unionens arbejdsudvalg mener, at den norske regering er alt for tidligt ud med en sin ”tilpasning”.

– Jeg mener, der er for tidligt ude. Det samme sker i Sverige, hvor domstole og kommuner er enige om, at man ikke må stille krav om sociale klausuler på grund af Rüffert-dommen, siger han

– Det kan man have en formodning, grænsende til vished, om. Men, men,men – Rüffertdommen tager altså ikke stilling til ILO konventionen, som Tyskland jo ikke har ratificeret og implementeret. Så længe der ikke er faldet en konkret dom på det, bør man ikke lave selvcensur, siger Finn Sørensen.

– I Danmark har vi jo den situation, at den daværende Beskæftigelsesminister, Hjort Frederiksen lod sine jurister undersøge det spørgsmål oven på Rüffert-dommen. De kom til den konklusion, at den ikke havde konsekvenser for den danske anvendelse af ILO 94 – der er da heller ikke sket ændringer af reglerne herhjemme, siger Finn Sørensen og tilføjer: – naturligvis bortset fra den begrænsning af konfliktretten i forhold til udenlandske virksomheder, der er en følge af den danske lavallov! (brink)