EU og valutafondens ”redningspakke” til Grækenland er ikke til gavn for de almindelige grækere. Grækerne bliver fattigere og den græske stat står over for de samme problemer om et par år. Derfor er der god grund til at støtte de græske fagforeningers protester, mener norsk økonom
De ”dovne grækere” er det europæiske folk, som arbejder flest timer om året, skriver økonom ved den norske tænketank ”Manifest Analyses”, Ali Esbati i en kronik i ”Klassekampen”. Han påviser samtidig, at EU og valutafondens pakke ikke er designet for at varetage det græske folks interesser.
Over hele Europa har vi fået tudet ørene fulde af historier om de dovne og forkælede græske arbejdere, som smutter tidligt på pension for at sidde fise den af på tavernaerne – på de hårdt arbejdende nordboers regning.
Men OECD’s statistik over gennemsnitlig arbejdstid giver et anderledes nøgternt billede: Grækerne er det folk i Europa med den højeste gennemsnitlige arbejdstid. De arbejder 2152 timer om året, mens de flittige tyskere klarer sig med 1430 timer, skriver han.
De fede græske pensionsordninger er også en, påpeger han: Pensionsalderen er i snit 60,9 år for kvinder og 62,4 år for mænd. Der til kommer at grækere lever færre år efter pensionsalderen end mange andre europæiske pensionister.
Euro tilpasset tysk industri
Grækenland har – ligesom USA og Storbritannien – haft et stort budgetunderskud. Men de offentlige udgifter er lavere i forhold til bruttonationalproduktet BNP end i mange andre lande. Grækenland har et indtægtsproblem – den sorte økonomi er måske den største i EU. Og de rigeste har været begunstiget af store skattefordele, som de nu omsætter til dyre ejendomme i udlandet.
Ali Esbati mener, at den græske økonomi er presset af, at euroen er tilpasset til gavn for tysk eksport.
– Tysk industri – hvor arbejderne har haft en meget svag reallønudvikling – pumper varet ud til andre EU- lande, som ikke har kunnet tilpasse handelsvilkårene med en egen valuta. Resultatet er at deres egen produktion bliver udkonkurreret af importen, skriver han.
EU og valutafonden har stillet en stribe krav i forbindelse med redningspakken:
Statslige selskaber skal sælges, arbejdsmarkedet dereguleres, ansættelsesstop og lønnedgang i den offentlige sektor, dårligere arbejdsløshedsforsikring og pensionsvilkår.
Skal arbejde for bankerne
– Det er ikke vilkår, som skal bringe Grækenlands økonomi på fode. De er nærmere tilpasset de samme interesser, som har drevet problemerne frem – og har levet godt af det – oppustede finanspapirer. De milliardgarantier, der ligger i hjælpepakken, giver bankerne mulighed for at videresælge værdiløse papirer og købe mere lukrative for pengene. Det sker ved, at en voksende del af frugten af græsk arbejde i fremtiden ikke skal garantere velfærden for græske lønmodtagere og pensionister, men tyske, franske og græske bankpapirer som fra starten har været overvurderet. Det er en gigantisk overførsel og magt og ressourcer. Derfor jubler børserne, skriver han.
Høj pris
I den Internationale Valutafonds notat om aftalen vurderer IMF, at arbejdsløsheden vil stige til 14 procent og vil holde sig på samme niveau i fem år. IMF selv med at effekten af stamningerne fører til at den græske statsgæld vil øges fra 115 procent af BNP til 150 procent i 2013.
– Det betyder at Grækenland bliver fattigere, samtidig med at den græske stat om nogle år og måske før kommer til at stå over for de samme finansielle problemer som dag – blot i endnu større skala. Det er den ”orden” Europas økonomiske og politiske eliter nu skriver regler for at bevare. Når græske fagforeninger protesterer mod det, fortjener de vores støtte, slutter Ali Esbati. (brink)
