Det norske arbejdstilsyn lukker udenlandske firmaer som dumper lønnen, men mange slipper gennem nettet
Selvom Norge har indført såkaldt almengjorte overenskomster i dumpingtruede brancher, så fortsætter udenlandske firmaer med at underbetale, viser ny opgørelse fra det norske Arbejdstilsyn.
Det er arbejdstilsynet, som har opgaven med at kontrollerer, at de udenlandske firmaer følger overenskomsterne i bl.a. byggebranchen. I første halvår af 2010 besøgte tilsynet 1800 firmaer for at tjekke om de fulgte overenskomsten.
Hos 269 af firmaerne var bruddene på overenskomsten så grelle, at firmaerne øjeblikkeligt fik stoppet deres virksomhed. Mens 107 firmaer slap med en bøde. Hos hver femte af de kontrollerede var problemerne så store, at de enten blev lukket eller fik bøde.
Kun hver tredje firma gik fri for en eller anden form for påtale fra Arbejdstilsynet, viser opgørelsen som den norske avis DN har fået lavet.
Lukning mere effektivt end bøde
Når Arbejdstilsynet har lukket 269 firmaer, som er taget i løndumping, så hænger det sammen med, at det er mere effektivt end bøder, forklarer Odd Einar Johansen fra tilsynet.
– I sager om social dumping er lukning mere effektivt end bøder. Mange af firmaerne er udenlandske, og de forsvinder ganske enkelt, så det er håbløst at inddrive bøder. Lukning er derfor mere effektivt, hvis de skal rette op, siger Odd Einar Johansen til DN.
Det er typisk manglende ID-kort, arbejdskontrakter og lønsedler, som fører til lukning.
De lukkede firmaer får først lov til at arbejde videre, når de lever op til Arbejdstilsynets krav.
Mange smutter fra regningen
Selvom de norske regler om almengøring af overenskomster i byggebranchen har gjort det nemmere at reagerer på social dumping, så er der stadig mange, som slipper godt fra det, erkender afdelingsleder i norsk LO, Knut Bodding.
– Det er svært at få inddrevet den manglende løn, når underbetalingen afsløres, fordi firmaer ikke er norske og forsvinder, siger han.
Hos Arbejdstilsynet er man klar over, at mange sager slet ikke bliver opdaget.
– Vi får indsendt arbejdskontrakter, som ser lovlige ud. Men samtidig ved vi, at det ikke er den aftale som egentlig gælder mellem parterne. Der står 133,50 kr. i timen på et papir, men vi ved at de måske får 40 – 60 kr. Så længe både arbejdstager og arbejdsgiver siger det samme, så er der ikke meget at gøre, forklarer Per Granrøed, Arbejdstilsynet i Oslo til DN. (brink)
