Tyske delstater trodser EU-dom og vil kræve overenskomstmæssig løn eller mindsteløn ved offentlige udbud
EU-domstolens dom i den såkaldte ”Rüffertsag” har ikke fået de tyske delstater til at opgive kampen mod social dumping.
Kun tre tyske delstater har opgivet krav til offentlige leverandører om at følge gældende lønvilkår, mens 10 af de 16 delstater i år har indført eller varslet lovgivning på området. Det viser en ny undersøgelse fra forskningsinstituttet Hans-Böckler-Stiftung i Düsseldorf.
– Det er tydeligt, at de fleste nu er kommet sig efter Rüffet-chokket, siger Thorsten Schulten, forsker ved stiftelsens økonomiske og socialvidenskabelige institut, WSI.
Rüffert-chokket henviser til EU-domstolens dom over delstaten Niedersachsen, som i 2008 blev dømt for at krænke retten til fri bevægelighed for tjenesteydelser. Delstaten måtte ikke stille krav til entreprenøren om at følge de lokale overenskomster.
Dommen fik delstater, som var på vej med lignende lovgivning til at lægge forslagene på is, og i tre af delstaterne har man ophævet lovgivningen, som konsekvens af dommen.
Comeback til ok-løn
Men nu er delstaterne på vej med et comeback for kravet om overenskomstmæssig løn eller i det mindste et krav om at følge den lovfæstede mindsteløn i de stater, hvor de findes, mener Thorsten Schulten.
Målet er at sikre sig mod social dumping, og delstaterne forsøger at gå forskellige veje for at komme ud af den spændetrøje, som EU-dommen har sat dem i, viser rapporten.
Fire af forbundsstaterne, Berlin, Bremen, Hamburg og Niedersachsen, har allerede indført en lov med krav om ar følge overenskomsten ved udbud, delstatspolitikerne mener, at loven er udformet, så den ikke strider mod EU-retten.
I yderligere fem delstater er man i gang med lovgivningsarbejdet eller har varslet at det kommer på dagsordenen i efteråret.
Endelig har den nye rød-grønne regering i den folkerigeste delstat Nordrhein-Westfalen skrevet ind i sit program, at de vil genindføre kravet om kollektive overenskomst ved udbud.
Forskellige løsninger
De enkelte stater har fundet forskellige veje ud af Rüffert-miseren: Nogle kræver at firmaer der vil byde på offentlige arbejder følger gældende overenskomst, mens andre kræver at mindstelønnen skal følges, i de brancher, hvor den findes. Mindstelønssatserne ligger på 7,50 euro i timen, og finde indenfor bl.a. i bygge- og anlægs, renovation og plejesektoren.
I Berlin og Bremen har regeringerne sat en mindsteløn på 7,50 euro for at kunne komme i betragtning ved offentlige udbud. Men med den tilføjelse, at hvis den aktuelle overenskomst i branchen ligger højere, så skal firmaerne følge den.
– Denne dobbelte beskyttelse er særlig effektiv, fordi der i Østtyskland i nogle områder fortsat er meget lave lønninger, siger Thorsten Schulten.
Rüffert-sagen handlede om underbetalte polske håndværkere. Sagen endte ved EU-domstolen fordi delstaten ophævede kontrakten, da underbetalingen blev opdaget. Firmaet gik til EU-domstolen og fik medhold.
Spørgsmålet er, hvornår vi ser den første sag ved domstolen mod delstaternes nye forsøg på at stoppe social dumping. (brink)
