100.000 på gaden mod nedskæringer

29. September går de europæiske fagforeninger på gaden mod nedskæringer og for jobs

Den Europæiske Faglige Sammenslutning satser på at fylde gaderne i Bruxelles på onsdag, når de indkalder til demonstration mod de EU-dikterede nedskæringer i medlemslandenes budgetter.
EFS for 100.000 til demonstrationen i EU-hovedstaden. Hvor 50 faglige forbund fra 30 lande vil være repræsenteret.

Samtidig med den store manifestation i Bruxelles er der planlagt aktioner i en stribe medlemslande. Mest markant i Spanien, hvor fagforeningerne organiserer en generalstrejke mod de voldsomme nedskæringer, regeringen har planlagt.

Der er planlagt aktioner i Portugal, Italien, Letland, Polen, Cypern, Rumænien, Tjekkiet, Litauen, Serbien, Frankrig og Irland.

– 29. september demonstrerer vi, for at give udtryk for vores bekymring over den økonomiske og sociale udvikling, som forværres af nedskæringerne. Vi er især opskræmt af arbejdsløsheden og den stigen ulighed. For at gøre op med den voksende usikkerhed må der fokuseres på jobs med kvalitet, siger John Monks, generalsekretær for EFS.

Vidt forskellige dagsordener

Samtidig med at de faglige indtager gaderne i Bruxelles mødes EU-Kommissionen helt anden dagsorden. De skal behandle forslag til, hvordan EU kan stramme tømmerne om de nationale budgetter og skabe mekanismer, som straffer de lande, som ikke lever op til EU’s budgetkrav.

Efter demonstrationen mødes EFS-toppen bl.a. med EU-Kommissionens formand, Barroso for at diskutere de faglige krav til en helt anden EU-politik end den nedskæringsbølge som nu ruller gennem Europa. (brink)