Skal Euroen fortsætte som et forstærket samarbejde for de stærkeste økonomier, eller kan den fortsætte uændret? Det var til debat da tidligere overvismand Claus Vastrup og lektor Mogens Ove Madsen diskuterede det den fælles valutas fremtid
Onsdag aften havde oplysningsforbundet DEO sat Euroens fremtid til debat i Århus. Claus Vastrup og lektor Mogens Ove Madsen gav hvert deres bud på spørgsmålet.
Claus Vastrup opregnede i sit oplæg et par muligheder:
– Grækenland forlader selv Euroen. Tyskland sig ud, og så falder den fælles valuta sammen!.
Det udløste prompte et spørgsmål om, hvad der skal til, for at få Tyskland til at forlade Euroen:
– Formentlig at to tre lande kører en uforsvarlig finanspolitik, svarede Claus Vastrup.
Det meste sandsynlige er dog, at den kører videre med strammere regler, mente han.
– Det mest sandsynlige er, at man strammer op på vækst- og stabilitetspagten, sådan som kommissionen har forslået. Det er min fornemmelse, at det kommer til at ske inden for de eksisterende rammer uden traktatændringer. Det må Tyskland leve med, sagde han.
Afskalning
Mogens Ove Madsen forudså en afskalning fra valutasamarbejdet.
– Som det ser ud nu, så vil vi se en afskalning i samarbejdet. En af de mulige udgange er en slankning af eurosamarbejdet, hvor de svageste træder ud. Det ville være fornuftigt med en valuta for Frankrig, Tyskland, Benelux-landene og Østrig. De andre vil have svært ved at stå distancen. Det vil være en løsning, hvor de ”forstærkede samarbejde” overføres til Euroen, sagde han.
En anden mulighed er at reviderer Vækst og Stabilitetspagten, Mogens Ove Madsen mener, at dens krav om højst tre procent underskud i statskassen er for snærende:
– Problemerne i den private sektor afspejles jo i underskuddet hos staten. Nedskæringerne i Grækenland f.eks. er meget problematiske. Det er svært at finde den målestok, som siger at det lige skal være tre procent. Der burde være plads til en mere aktiv finanspolitik, sagde han.
– En valutaunion kræver en stærkere politisk overbygning – en politisk union, men det tror jeg er urealistisk. Men det afhænger af, hvad Tyskland og Frankrig kan blive enige om, sagde Mogens Ove Madsen.
Euroens første prøve
Claus Vastrup tog udgangspunkt i den aktuelle krise, som han så som den første prøve for Euroen.
– Men vi har stadig lav inflation og valutastabilitet. Det har der været siden 1999 i Europa, og jeg mener, at det er en fordel, valutaudsving er resultat af spekulative bevægelser, og det har Euroen forhindret. Uden Euroen havde der været kaos i den nuværende situation. Danmark er i en udsat position, valutakassen kan blive tømt, det ville ikke kunne ske, hvis vi var med i den fælles valuta, sagde Claus Vastrup.
Han mener ikke krisen handler om Euroen.
– Den græske tragedie er ikke et valutaproblem, Euroen vil ikke falde fra hinanden. Det er et gældsproblem, som kunne være opstået uden et eurosamarbejde, sagde Claus Vastrup.
Euroen stadig ikke optimal
Mogens Ove Madsen havde i sit oplæg et længere perspektiv på eurosamarbejdet. Han var en af dem, som op til afstemningen om dansk deltagelse advarede mod den fælles valuta. Han forudså dengang øget harmonisering og skattekonkurrence, som ville gøre det svært at opretholde velfærdssamfundet.
– Valutaunionen var ikke optimal dengang, og det synspunkt har jeg stadig, sagde han, og ridsede forudsætningerne op for et optimalt valutaområde:
– Landene skal have en vis homogenitet, der må ikke være for stor forskel på produktionsstruktur. Og produktionsfaktorerne (især arbejdskraften) skal være mobil, sagde Mogens Ove Madsen.
Desuden skal inflationen være den samme og der er brug for en fælles finanspolitik.
Men sådan er virkeligheden ikke:
– Europa knækker over og det er ikke særligt overraskende. Grækenland har et voldsomt konkurrenceproblem og i Italien sker der en voldsom afindustrialisering, sagde han.
Pest eller kolera
Den opstramning af statsfinanserne – ledsaget af voldsomme folkelige protester – som er i gang i alle EU-lande er ”uhensigtsmæssig” men nødvendig, mener Claus Vastrup.
– Europa var langsommere end USA og især Kina til at føre ekspansiv finanspolitik. Derfor ender recessionen i Europa. Nogen vil sige, at det skyldes Euroen andre de stive arbejdsmarkeder, det vil jeg lade stå åbent, sagde han.
– Det er valg mellem pest og kolera, hvis man ikke havde grebet ind, så ville det have ført til samme kaos, som da finanskrisen startede i USA. Med endnu større tab af produktion og arbejdspladser, end dem, vi vil se nu. Finanskriser er meget dyre, sagde Claus Vastrup.
De frie kapitalbevægelser sætter dagsordenen
Finansmarkedet er blevet globalt og omfatter nu også de offentlige kasser og det sætter nogle grænser for, hvad regeringerne har af muligheder, mener Claus Vastrup.
– Finansmarkedet sætter snævre grænser for den offentlige gæld. Der er grænser for, hvad man kan bruge finanspolitikken til. De europæiske lande har de sidste 14 dage forstået, at finansmarkederne går i panik, hvis de kommer i tvivl om landenes betalingsevne, sagde han.
Og Mogens Ove Madsen var enig:
– I sidste instans er det de fri kapitalbevægelser, der sætter dagsordenen. Vi er i defensiven i politisk og økonomisk forstand, fordi kapitalbevægelserne er helt frie. Derfor er det også et spørgsmål om, hvor langt man vil gå i overvejelserne om at styre kapitalbevægelserne, sagde han. (brink)
