Uden regeringens skattelettelser var der ingen problemer med EU’s konvergens-krav, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som forudser 20.000 flere ledige som konsekvens af EU’s landenes sparepolitik
EU’s finansministre vil i dag løfte pegefingeren og ”henstille”, at Danmark rettet ind og bringer undereskuddet i statskassen ned under de tre procent, som EU-reglerne kræver.
Underskuddet forventes i år at nå op på 5,1 procent. Men hvis ikke regeringen og Dansk Folkeparti havde delt 50 milliarder ud i år i skattelettelser, så ville der ikke være noget problem i forhold til EU’s krav.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
– Skattelettelserne har kostet næsten 52 mia. kr. på den offentlige saldo i år. Derved har regeringens skattelettelser bidraget væsentligt til det nuværende underskud på de offentlige finanser. For det første har en del af skattelettelserne været ufinansierede. For det andet giver en del af kattelettelserne først penge i kassen efter 2010, skriver AE-rådet.
Rådet har regnet ud at underskuddet – korrigeret for VKO skattelettelser – ville være 49 milliarder kr. eller 2,9 procent af bruttonationalproduktet. Underskuddet ville med andre ord ikke være et problem i forhold til EU-kravene, hvis regeringen ikke havde delt gaver ud.
Regeringen har hele tiden fastholdt, at skattelettelserne var ”fuldt finansieret ”.
Men det spiller ingen rolle i det her tilfælde, siger chefanalytiker i AE-Rådet, Martin Madsen til Information:
– Det er nu EU står der. Så kan man jo ikke sige, at vi skam satser på at lukke hullet, siger han og understreger, at en del af regeringens skattelettelser først giver penge i kassen i 2019.
– Man kan tale meget om diverse effekter, men der har aldrig været en skattelettelse, hvor man får mere ind, end man giver ud, siger Martin Madsen.
Fraråder opbremsning
EU’s exitstrategi betyder, at Danmark næste år mister 20.000 arbejdspladser, viser en anden analyse fra AE-Rådet.
VKO’s genopretningsplan vil alene sende 9.000 på gaden, men kombineret med opbremsningen i de andre EU-lande betyder det mere end 20.000 tabte job næste år i Danmark.
– Når de europæiske lande strammer deres nationale finanspolitik, rammes den danske beskæftigelse samtidig hårdt, fordi vi får sværere ved at afsætte vores varer på disse markeder, siger Martin Madsen.
– Samhandelseffekter er særligt store, fordi Danmark er en lille åben økonomi, der i høj grad afhænger af eksporten til udlandet. På den måde vil den faldende efterspørgsel fra udlandet sprede sig til dansk økonomi, og EU-stramningerne får derfor konsekvenser for alle sektorer i dansk økonomi, siger han.
AE anbefaler en neutral finanspolitik i 2011, dvs. en finanspolitik, der hverken strammes eller lempes i 2011.
– Danmark er duks i EU med hensyn til offentlige finanser. Og der er intet tegn på, at de finansielle markeder ikke har tillid til dansk økonomi – tværtimod. Derfor er det ikke tid til at træde hårdt på bremsen i Danmark samtidig med, at mange andre EU-landene træder på bremsen, siger Martin Madsen.
En henstilling fra EU om at rette ind er netop kun – en henstilling. Danmark kan ikke straffes hvis vi sidder den overhørig. Desuden er der intet i henstillingen, som siger noget om, hvornår eller hvordan en stramning skal foregå.
Det fremgår f.eks. af et svar til Europaudvalget fra 3. juni 2010:
”der er ikke eksplicitte regler om, hvordan det samlede stramningskrav skal sammensættes og fordeles over konsolideringsperioden, ligesom det heller ikke fremgår eksplicit, at finanspolitikken ikke må lempes.” Spørgsmål 79. (brink)
