– Det er fint at bruge 10 mil. kr. på skærpet politikontrol, men det batter først, hvis fragterne registreres, siger næstformanden i 3F Transport Esbjerg, Allan Dakim
Finanslovsaftalen mellem Enhedslisten og regeringen afsætter 65 mil. kr. om året de næste to år til bekæmpelse af social dumping. Heraf er de 10 mil kr. øremærket øget politikontrol med den såkaldte carbotagekørsel.
Udenlandske lastbiler, som bringer varer til Danmark, har lov til ”på tilbagevejen” at køre op til tre transporter i Danmark indenfor en uge, men så skal de også vende næsen hjem eller i det mindste krydse grænsen til Tyskland.
– Men omfanget af ulovlig carbotagekørsel er efter min vurdering 10 doblet de senere år, siger Allan Dakim, som hver uge bruger en dag på landevejen og med egne øjne ser de mange udenlandske trækkere, med danske anhængere efter sig.
– Jeg kan selvfølgelig ikke vide, om det er ulovligt, men jeg tvivler stærkt på, at det med det omfang det har, er lovligt, så meget er importen ikke steget de sidste år, siger han.
Fidusen ved carbotagekørslen er indlysende både for de vognmænd, som har udflaget deres biler til Tyskland eller Polen og for kunderne: Chaufførerne kører til lønninger som er milevidt fra danske overenskomster.
– Det er umuligt for os som fagforening, at afdække. Vi ser måske den samme vogn hente to trailere på havnen i Esbjerg på en uge. Men der er intet i vejen for, at den samme vogn fortsætter arbejdet i Ålborg eller Århus, og så vender tilbage om 14 dage. Det er ikke svært at holde dem inde i landet, uden at de er særligt synlige, siger Allan Dakim.
Øget politikontrol er godt
Finanslovsaftalen pålægger politiet at bruge 10 mil. kr. om året på at øge kontrollen med carbotagekørslen.
– Det kan få en virkning, hvis de f.eks. laver nogen kvoter og stopper 500 biler om måneden. Alene kontrollen kan have en præventiv virkning. Men det kræver, at politiet vil det, og at betjentene får noget uddannelse, så de ved, hvad de skal kigge efter, siger han.
Forliget indebærer at bøden for ulovlig carbotagekørsel forhøjes fra 4.000 til 10.000 kr.
– Det kan gå hen at blive en overskudsforretning, men vi risikerer også, at bruge enorme politiressourcer, uden den store virkning, fordi det er meget svært at bevise. Det eneste politiet har at holde sig til, er de fragtbreve, som skal være i lastbilen. Der er ikke uddelt mange bøder på den konto hidtil, siger Allan Dakim.
Registre er bedre
Uanset hvor store ressourcer politiet sættet ind, så vil det fortsætte så længe, der ikke sker en registrering af kørslerne, mener han.
– Hvis udenlandske lastvogne blev registreret, når de kører ind og ud af landet. Og de samtidig skulle anmelde de carbotagekørsler de har, mens de er her. Så ville det virkelig batte noget, siger Allan Dakim.
– I Tyskland fotograferer de vogne, når de kører over grænsen, og når de forlader motorvejen, for at sikre sig vejskat. Men vi ikke har styr på en skid her i landet, siger han.
– Teknisk er der intet i vejen for det. Og hvis man samtidig gjorde opdragsgiveren ansvarlig for anmeldelsen, så ville det få carbotagekørslen til at falde drastisk, mener han.
– Det kunne spare enorme politiressourcer til kontrol. Det er slet ikke nødvendigt at stoppe vognene, man vil kunne slå op i registret på vejen og se, om den udenlandske lastbil er ude i lovligt ærende, siger Allan Dakim.
Opgør med EU
Efter sidste overenskomst var det på tale, at carbotagekørsler skulle anmeldes til RUT-registret, hvor alle andre udenlandske serviceydere skal registreres, når de arbejder i landet. Den forrige regering endte med at afvise det med henvisning til, at EU forbyder det.
– Dengang fik vi at vide, at EU ikke tillader anden kontrol med de udenlandske vogne, end den der fremgår af fragtbreve. Men det er svært at forstå, hvorfor transportbranchen er den eneste, som ikke må registreres, mens selv den mindste håndværker skal tilmelde sig RUT, når han arbejder i landet, siger Allan Dakim.
Partierne bag forliget har nedsat en arbejdsgruppe om social dumping, som bl.a. skal se på mulighederne for at kræve carbotagekørslen registreret.
– Det er aldrig til at vide, hvad sådan et udvalgsarbejde ender i. Og i forligsteksten gentages mange gange, at der skal tages hensyn til EU-retten. Men hvis man mener noget med det her, så må man tage et opgør med EU. Det skal afklares, hvorfor transport skal være undtaget fra at kunne registreres. Så længe vi ikke må det, kan vi bruge uanede ressourcer på kontrol, uden den store virkning, siger Allan Dakim. (brink)
