Fagbevægelsen er udsat for massive angreb under dække af krisen, aldrig har der været så mange ”reformer”, som sætter faglige rettigheder på sidelinjen, viser en oversigt fra faglig tænketank
| Det var et dystert bagtæppe for dagens oplæg som direktøren for den europæiske faglige tænketank ITEU, Maria Jepsen bredte ud som bagtæppe for mandagens EU-konference i LO-huset på Islands Brygge. foto Aage Christensen |
LO, FTF og AC stod sammen med EU-kommissionen bag konferencen, som stillede spørgsmålet: EU ved en skillevej?
EU-landene er sandsynligvis på vej ned i en ny recession, men landene rammes forskelligt. Irland og Grækenland står til minusvækst de næste år, mens det tyske lokomotiv forventes at få en vækst som men nærmer sig en enkelt procent.
– I et vækstperspektiv, er udsigterne ikke særligt lyse, konstaterede Maria Jepsen til en indledning.
Eksploderende gæld
Siden krisens start i 2007 er statsgælden eksploderet. I Irland, som er i gang med at gennemføre et EU-dikteret kriseprogram, er gælden på får år steget fra 40 til næsten 100 procent af bruttonationalproduktet. I Tyskland er gælden oppe på 80 procent af BNP.
– Men selvom situationen i de enkelte lande er forskellig, så er man alle steder gået fra at stimulerer økonomien til at spare. Alle regeringer sparer, også selvom det ikke er nødvendigt, det er måske en af grundene til, at vi ikke kom ud af recessionen i 2010, sagde Maria Jepsen.
Arbejdsløsheden er tæt på 10 procent i snit i EU og fattigdommen og risikoen for at ende i fattigdom er vokset siden 2007.
Brutale reformer
EU-landene har reageret ved at sætte gang i reformer på sensitive områder, mente hun.
– Jeg har aldrig set så mange reformer som Inden for de sidste to tre år. Pensionsalderen sættes op og arbejdsmarkedspolitikken reformeres. De mest brutale reformer ser vi i Sydeuropa, hvor reformerne end ikke diskuteres i parlamenterne men gennemføres med dekreter, sagde hun.
Striben af indgreb er lang og rammer ensidigt de faglige rettigheder. Det er blevet nemmere og billigere at fyre folk, I Storbritannien pusler man med ideer om helt at friholde små virksomheder fra alle regler. I Grækenland indfører man en prøvetid på 2 år for unge, som bagefter står uden rettigheder.
Der pilles ved parternes rolle på arbejdsmarkedet. I Grækenland, Spanien og Portugal har man givet lokale aftaler forrang for de centrale kollektive overenskomster, så man på virksomhedsniveau kan aftale vilkår langt under dem, som man har aftalt nationalt.
– Nogen steder kan man endda gå under det lovgivningen foreskriver, sagde Maria Jepsen.
Og så har man opfundet helt nye ”parter”.
– I en række lande kan små virksomheder indgå aftaler med ”organisationer af individer” i stedet for fagforeninger, det er meget ”innovativt.” Det er meget radikale forandringer, man laver reformer, der ikke er økonomisk dyre, men som socialt koster dyrt, sagde hun.
– Og selvom de unge står på pladserne og der er protester, så er situationen i mange lande den, at de unge ikke vil have fagbevægelsen med i kampen. Så hvor er fagbevægelsen henne, spurgte Maria Jepsen.
Frygter kollaps
 Men de regler der er sat op respekterer ikke de faglige rettigheder. EU skal ikke lægge pres på lønningerne, det er parternes opgave at aftale. Men de faglige rettigheder angribes, fordi man udvikler økonomiske modeller, hvor fagbevægelsen ses som en del af problemet og ikke løsningen, sagde Bernadette Ségol. foto Aage Christensen |
Generalsekretæren for den Europæiske Faglige Sammenslutning, Bernadette Ségol fulgte op:
– Vi har enorme problemer med beskæftigelsen. Millioner af jobs forsvinder. Alt hvad vi som fagbevægelse står for kan hurtigt kollapse, advarede hun.
– Alligevel tror vi, at EU-integration er værd at forsvare. Men det er svært at sige for fagbevægelsen, grækerne kan ikke se det vidunderlige i projektet, sagde Bernadette Ségol.
EFS har siden finanskrisens start kritiseret EU’s nedskæringslinje.
– EU’s politik virker ikke, vi mener der er brug for sunde offentlige finanser, men hvordan skaber vi en sund økonomi, spurgte hun og opridsede nogen af EFS forslag: Euro-obligationer og en skat på finanstransaktioner.
– Man skal kræve skat op, der hvor pengene er f.eks. hos de græske skibsredere, sagde hun.
Medicinen slår dem ihjel
EFS mener, at der er brug for en ”økonomisk regering” i EU, når man har fælles mønt.
– Men de regler der er sat op respekterer ikke de faglige rettigheder. EU skal ikke lægge pres på lønningerne, det er parternes opgave at aftale. Men de faglige rettigheder angribes, fordi man udvikler økonomiske modeller, hvor fagbevægelsen ses som en del af problemet og ikke løsningen. Vi skal presse på for løsninger, hvor parterne får plads, sagde Bernadette Ségol.
Den såkaldte trojka af EU, IMF og den europæiske centralbank har dikteret nedskæringerne i Grækenland.
– Men medicinen slår dem ihjel. Når man skærer de offentlig ansattes lønninger 30 procent, så giver EU ikke grækerne en vej ud, når trojkaen kommer og dikterer, hvad der skal ske. Grækerne løser ikke deres problemer på den måde. Hvis vi ikke giver dem et lys for enden af tunnelen, så fortsætter det kaos, som hersker nu, sagde hun.
Det virker
EFS har siden krisens start organiseret demonstrationer hvert eneste topmøde for en anden politik i EU, uden at det har gjort indtryk på EU-kommissionen.
Heller ikke kommissionens repræsentant i Danmark, Jan Høst Schmidt lod sig rokke.
– Det er drastisk og beske indgreb. Men omlægningerne er og bliver nødvendige, i andre lande har man gjort det, det er barskt men det virker, sagde han.
I sit oplæg talte han for at der er brug for mere ansvarlighed, mere solidaritet og mere vækst.
– Man skal gennemføre det man er enige om, det er forudsætningen for at skabe tillid i markedet og befolkningen. Derfor skal der gennemøføres budgetstramninger selv om det er hård, sagde han og nævnte en række andre krav kommissionen har peget på:
Tilbagetrækningsreformer, længere arbejdstider, skatten ned på arbejde, lønstigninger ”afstemt med produktivitetsstigningen.”
– De nationale parlamenter bestemmer i sidste instans. De kommer under pres ja – og det skal de – men det forbliver deres ansvar at gennemføre politikken. Vi skal løse krisen og møde udfordringen sammen, eller synker vi. Det er et langt sejt træk, alle skal gøre deres hjemmearbejde, selv om det er surt, sagde Jan Høst Schmidt.
Derudad på 1. klasse
Europaministeren havde grebet dybt i arbejderbevægelsens historie for at sammenfatte regeringens EU-politik. Det var det gamle slogan om ”ret og pligt,” som var slagordet, i Nikolaj Wammens tale.
Danmark overtager formandskabet i EU til nytår, midt i den værste krise siden 1945, understrede han. Og opgaven kan virke meget stor ikke mindst i en situation, hvor der kun er to socialdemokratisk ledede regeringer i Unionen.
– Gældskrisen er menneskeskabt, og har fået lov at vokse. Vores opgave er at finde løsninger. Min grundlæggende holdning er, at der skal være styr på sagerne, man kan ikke bare køre derudad på 1. klasse for lånte penge, som det er sket i nogle lande, sagde han
– Men selvom der bliver sat tæring efter næring i de lande, så er det ikke nok. Der er brug for en langt mere offensiv dagsorden – en vækstdagsorden, som også fagbevægelsen har efterlyst, sagde Nikolaj Wammen og pegede på, at den grønne vækstdagsorden, som regeringen har lanceret skal på EU’s dagsorden.
Social dumping
Fagbevægelsen har presset på for at få sat social dumping dagsorden. Europaministeren forsikrede, at det er højt prioriteret også i EU-sammenhæng.
– Det er vigtigt at gå ind og sætte det på dagsordenen i EU. Regeringen er klar over, at social dumping er voksende på det danske arbejdsmarked. Vi vil en arbejdstager-dagsorden, hvor fri bevægelighed og arbejdstagerrettigheder er ligestillede, sagde han og forventede at EU-kommissionens udspil om udstationeringsdirektivet ligger klar i januar.
LO formand Harald Børsting foreslog, at EU opretter en kontrolmyndighed under EU-kommissionen, som skal holde øje med at udstationeringsdirektivet overholdes.
– Jeg er helt enig i at direktiver skal overholdes og at kommissionen har ansvar for både rettigheder og pligter. Regeringen har ikke lagt sig fast, men vi er skarpe i mælet: Kommissionen har en pligt til at sikre det, sagde Nikolaj Wammen.
Brug for at ændre reglerne
Selvom det utvivlsomt er et problem, at udstationeringsdirektivet minimumskrav ikke overholdes, så er det ikke nok at sikre at det sker, mener Finn Sørensen, Enhedslistens ordfører om social dumping, som deltog i konferencen.
– Første prioritet må være, at landene får frie hænder til at kontrollerer, at reglerne bliver overholdt. Vi er i en situation, hvor EU-domstolen har travlt med at begrænse mulighederne for det, siger han.
– Men det er ikke nok at kræve de eksisterende regler overholdt, det handler om at få dem ændret. Det danske formandskab bør rejse diskussionen om en social protokol, som EFS har foreslået og en ændring af udstationeringsdirektivet, som det fortolkes i dag, så afskærer det jo fagbevægelsen fra at kræve lige vilkår, siger Finn Sørensen. (brink)
