EU-kommissionen vil fritage virksomhederne for regulering af arbejdsmiljø. – Det er gammeldags, og man skulle ikke tro at de har lært noget af finanskrisen, siger arbejdsmiljøkonsulent, Janne Hansen
EU-kommissionen har længe arbejdet med at nedbringe de ”administrative byrder” for de såkaldt små og mellemstore virksomheder, firmaer med op til 250 ansatte. Ambitionen er at spare dem for 25 procent af byrderne, og arbejdsmiljøarbejdet er udset til at indbringe en stor del af den besparelse.
Men det er en gammeldags tankegang at tro, at besparelser på arbejdsmiljøet øger konkurrenceevnen. Der er ingen forståelse for, at arbejdsmiljø kan give en bedre økonomi, mener arbejdsmiljøkonsulent Janne Hansen.
– Det er mange eksempler f.eks. med kemiske stoffer. Styr på indkøb, opbevaring og brug af disse er en god forretning og giver et bedre arbejdsmiljø på samme tid. Jo færre produkter der indkøbes og når brugen begrænses til det nødvendige, er det jo logik for burhøns, at godt arbejdsmiljø betaler sig, siger hun.
– Kommissionen ser ud til at fastolde en tankegang om at vi bare skal deregulere og overlade det til virksomhederne selv, så skal vi nok komme til at klare konkurrencen med Kina, det er som om de ikke har lært en snus af finanskrisen. Det går jo ikke at overlade det til markedet – tværtimod, så reagerer virksomhederne dovent, hvis der ikke bliver stillet krav til dem, siger Janne Hansen.
Slut med foregangslande
På topmødet senere på ugen skal EU’s regeringschefer tage stilling til en rapporten, hvor EU-kommissionen vil have grønt lys til at fortsætte arbejdet med at deregulere den EU-lovgivning, som indtil nu lagt et fælles gulv omkring arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.
Kommissionen peget på fem områder, hvor der kan blive tale om enten helt at friholde små og mellemstore virksomheder for regulering eller at lette den. Det kan betyde at mellem 80 og 90 procent af alle EU’s virksomheder omfattes af en light-udgave af EU’s regler for arbejdsmiljø.
Samtidig vil kommissionen systematisk registrere, hvordan nogle lande ”overregulere” dvs. har bedre regler end EU’s minimumsdirektiver.
– Men hele udgangspunktet var jo, at landene skulle have mulighed for at gå foran, og indføre bedre beskyttelse. Hvis kommissionen kommer igennem med det her, så bliver det svært at opretholde, siger Janne Hansen.
– Hvis man fritaget små og mellemstore virksomheder for reglerne, så kan man ikke forestille sig, at det bliver muligt at pålægge dem nationale regler. Og foregangslandene kommer i den sorte bog, hvis de går for langt, det duer simpelthen ikke, siger hun.
– Jeg synes selvfølgelig vi skal fortsætte med at stille krav til arbejdsmiljøet, det er den eneste måde at sikre det på. Men det kræver ministre med hår på brystet at stå fast, når reguleringen på EU-plan undermineres, siger Janne Hansen.
– Det er problematisk, og det kan tvinge græsrødderne til at vælge, om der er et enkelt område, som vi vil forsøge at kæmpe igennem, siger hun.
Lex Hjorten
Kommissionen vil fjerne pligten til skriftlig risikovurdering for såkaldte mikrovirksomheder med under 10 ansatte. Det er et forslag som flugter med det, tidligere beskæftigelsesminister Claus Hjort forsøgte at gøre. Han måtte opgive at afskaffe arbejdspladsvurderinger (APV) for små virksomheder, netop på grund af EU-reglerne.
Nu ser det ud til at gå igennem posthumt, men det er dybt problematisk, mener Janne Hansen.
– Man taler om at fritage ”lavrisiko aktiviteter”, men hvad er det? De brancher, hvor der er mange små virksomheder, har masser af arbejdsmiljøproblemer, og de er ikke gode til at tage hånd om dem, der er nærmere brug for en hjælpende hånd til at få styr på arbejdsmiljøet, siger hun, og henviser bl.a. til byggebranchen, butiksområdet, autoværksteder og små metalvirksomheder.
Meget lidt sexet
Og netop en sag som arbejdspladsvurdering vil det være svært at komme igennem med at fastholde, mener Janne Hansen.
– Der er ikke meget sex i APV. Den sag kan du ikke rejse i medierne og skabe bevægelse for, derfor er kommissionens udspil farligt, siger hun.
Kommissionens nye ”syn” på arbejdsmiljøet kan betyde et alvorligt tilbageslag for det forsigtighedsprincip vi ellers hylder, når det gælder om at fjerne farlige stoffer fra produktionen.
– Vi har et princip om at fjerne alt, hvad der kan fjernes. Nu lægger man op til en risikovurdering, hvor man skal ind og se på, hvor stor risikoen er. Men i forhold til hvad? Når det gælder kræftfremkaldende stoffer, så er der noget der udvikler sig over mange år. Det er farligt og dyrt samfundsmæssigt, når kommissionen begynder at pille ved forsigtighedsprincippet, siger Janne Hansen.
– Nu siger de samme mennesker, at vi kommer til at mangle arbejdskraft. Og så skal man ikke slække på forebyggelse. Men det er det man lægger op til, både når det gælder direktivet om beskyttelse mod kræftfremkaldende stoffer, direktivet om ergonomi og direktivet om såkaldte fysiske agenser, siger hun.
– Vi kan komme til at skubbe en stor snebold af arbejdsmiljøproblemer foran os, siger Janne Hansen. (brink)
