Det traditionelle “sociale topmøde” mellem EU-toppen og arbejdsmarkedets parter foregår i dag, den Europæiske Faglige Sammenslutning kræver igen ny kurs og indflydelse
Som optakt til næste weekends EU-topmøde, får parterne i dag lejlighed til at give deres indspark til diskussionen om, hvordan Europa kommer ud af krisen.
En delegation fra den Europæiske Faglige Sammenslutning møder op, og på forhånd har de erklæret, at de vil bruge lejligheden til at lufte deres alvorlige bekymringer over den økonomiske udvikling.
Der er brug for at forhindre situationen i at udvikle sig til det værre, det vil have en dramtatisk effekt på millioner af europæeres hverdag, mener EFS.
Desværre har de europæiske lederes indstilling indtil nu været at kræve nedkæringer eller sanktioner. Selvom ”enhver” ved, at blinde nedskæringer ikke er kuren mod krisen, det forværrer den tværtimod, hedder det i en pressemeddelelse fra EFS op til mødet.
Den Europæiske Union må finde tilbage til vækst og job, lyder EFS opfordring.
– Europa har brug for noget at se frem til, men ingen steder ser vi lys for enden af tunnelen. Den europæiske fagbevægelse kan dog se en vej frem, siger EFS’ generalsekretær, Bernadette Ségol før mødet.
Hun mener svaret ligger i en kombination af reducerede underskud på statsfinanserne og investeringer i jobs og holdbar genopretning.
Fagbevægelsen med ved bordet
EFS vil også bruge lejligheden til at kræve indflydelse, når de nye strammere styringsmekanismer, som er blevet vedtaget træder i kraft. Det gælder både den lovpakke om økonomisk styring, som giver EU-kommissionen større magt over medlemslandenes finanser, og den europluspagt, som Danmark også har tilsluttet sig.
Generalsekretæren har tidligere sagt, at EFS er klar til at diskutere lønspørgsmål, hvis de kommer på bordet i den såkaldt sociale dialog mellem EU og parterne.
De nye stramme spilleregler kalder på et kvalitativt løft i den sociale dialog, så parterne bliver stærkere involveret i beslutningerne i fremtiden. Det er vigtigt for den europæiske fagbevægelse, lyder det fra EFS.
– Krisen kan ikke bruges som en undskyldning for reformer, der rammer grundlæggende sociale rettigheder go fagbevægelsens rettigheder. De indgreb Den Europæiske Centralbank og trojkaen (som overvåger den græske økonomi red,) nylig har lavet, tramper henover parternes autonomi, det er uacceptabelt, siger Bernadette Ségol.
Hun henviser bl.a. til Trojkaen krav om, at Grækenland skal skrotte mindstelønnen eller eventuelt tvinge parterne til at ”enes” om en lavere mindsteløn.
Siden krisen brød ud, har EFS gentagne gange i skarpe vendinger kritiseret EU’s krisepolitik for dels at være vendt mod arbejderne og for at forværre krisen i stedet for at bidrage til at løse den. Indtil nu, har det været svært at få øje på nogen lydhørhed for synspunktet. Om EU-toppen denne gang vil lytte, vil vise sig, når topmødets beslutninger bliver kendt. (brink)
