Arbejdstilsynets mulighed for at stoppe arbejdet er afgørende for en effektiv kamp mod social dumping, viser de norske erfaringer. Alligevel efterlyser de ansatte i det det norske hårdere sanktioner i ny rapport om den norske regerings indsat mod social dumping
Mens fagbevægelsen herhjemme stadig afventer at registret med udenlandske tjenesteydelser (RUT) kommer op at køre, så har den norske rødgrønne norske regering en noget mere håndfast tilgang til at bekæmpe underbetaling og misbrug af udenlandsk arbejdskraft.
Det norske arbejdstilsyn har en nøglerolle i indsatsen, tilsynet står for kontrollen med at udenlandske virksomheder lever op til kravene i lovgivningen mod social dumping. Tilsynets mulighed for at stoppe arbejdet indtil tingene er i orden er helt afgørende for effektivt at bekæmpe social dumping.
Det fremgår af en evaluering af den rødgrønne regerings indsats mod social dumping, som forskningscentret Fafo, netop har offentliggjort.
Det er bl.a. tilsynets opgave at kontrollere at loven om almengøring af overenskomsterne overholdes i de brancher, hvor den er indført. Rapporten viser, at næsten halvdelen af de virksomheder, som har haft kontrolbesøg om social dumping har fået påbud, fordi de i et eller andet omfang ikke levede op til de almengjorte overenskomster.
Effektivt våben
Arbejdstilsynet mener, at det muligheden for at stoppe arbejdet er et afgørende våben for at sikre at de almengjorte overenskomster overholdes. Tilsynet kan stoppe arbejdet, hvis et firma ikke efter en vis frist kan fremvise dokumentation for at arbejdsvilkårne lever op til overenskomsten.
– Havde vi ikke fået det redskab, så var det som at løbe hovedet mod en mur. Tiden går og taksametret løber, før overgav vi bare sagen til politiet, og så skete der ikke mere, nu kommer dokumentationen i et ruf. Vi burde stoppe arbejdet noget mere, som en inspektør siger til rapporten.
Den erfaring skulle den danske beskæftigelsesminister måske tage til sig. Arbejdstilsynet herhjemme har siden sommer haft til opgave at kontrollere, at udenlandske tjenesteydere er tilsluttet RUT-registret. Men det er op til politiet at efterforske sagerne, når AT har konstateret en overtrædelse.
Men selv med muligheden for både at stoppe arbejdet og idømme dagbøder, så mener flere af deltagerne i evalueringen, at der er brug for hårdere lud til de mest skurvede hoveder. For at får bugt med de groveste og gentagne brud på lovgivningen efterlyser de både større bøder, en længere forældelsesfrist. Inspektørerne mener, at der er brug for at stille større krav, til dem som vil starte og drive virksomhed i landet.
Rapporten har også undersøgt, hvordan virksomhederne tager imod arbejdstilsynets kontrolbesøg. Noget overraskende viser det sig, at virksomhederne gerne ser endnu flere kontrolbesøg når det gælder social dumping. Ligesom der tilsyneladende er bred opbakning til den regulering, som regeringen har indført på området.
ID-kort har stor udbredelse
Alle – også arme- og benfirmaer – der arbejder på norske byggepladser, skal have udstedt i ID-kort, som beviser, at de er registreret i Norge. Kortet har væreti brug siden 2008.
Ifølge rapporten ID-kort blevet standard i hele byggebranchen, selvom der stadig i ”udkanten” bliver taget folk uden kort.
Der er i øjeblikket 230,000 aktive kort i brug, heraf 28.500 fra de nye EU-lande.
Selvom ID-kortene ikke i sig selv løser problemer med social dumping, så har udbredelsen gjort det betydeligt nemmere at kontrollere forholdene på byggepladserne. Kortet giver overblik over, dels hvem der arbejder og på pladsen og hvilke firmaer de er ansat i, lyder vurderingen i Fafo’s rapport. (brink)
