Løse og usikre jobs fører til fattigdom og kan udløse et ræs mod bunden, advarer EU-kommisæren for beskæftigelse, Laszlo Andor
Han kaldte den voksende brug af løse ansættelser for en alarmerende tendens, som må bekæmpes.
Advarslen faldt på den faglige organisation EFFAT’s eksekutivkommite d. 3. november. EFFAT er europæisk paraplyorganisation for forbund indenfor fødevare, landbrug og turisme.
EFFAT har længe peget på problemet med social dumping på deres omårder, bl.a. på slagterierne i Tyskland.
– Jeg er opmærksom på EFFAT’s bekymring for de usikre ansættelser, og situationen i den tyske kødindustri har fornylig fanget vores opmærksomhed. Det er klart, at EU-direktiver ikke må misbruges til nedgradere arbejdsvilkårene, sagde han.
– Usikre jobs er en motor for fattigdom. En stigning i andelen af lavt lønnede og dårlige job kan udvikle sig til et ræs mod bunden, hvis det ikke tages alvorligt. Vi skal huske at ikke kun er dem uden job som lider under fattigdom, sagde Andor.
Han pegede på tre alarmerende tendenser i Europa: Stigningen i den strukturelle arbejdsløshed, den voksende ungdomsarbejdsløshed og den voksende andel af usikre jobs.
Generalsekretæren for EFFAT, Harald Wiedenhofer var tilfreds med, at kommissionen understregede behovet for at bekæmpe fattigdom.
– Men jeg er ikke sikker på, at alle politikere forstår, at en hovedårsag til fattigdom er a-typiske ansættelseskontrakter. Det er et problem for os, når to arbejdere laver det samme på samme sted men har forskellig løn og rettigheder. Det er diskrimination, og en af de europæiske værdier er ikke-diskrmination. For EFFAT er det en topprioritet, at samme job samme sted betyder samme rettigheder samme løn. Kan kommissionen gøre noget for at sikre lige vilkår for alle arbejdere overalt, spurgte han.
Men den var kommisæren ikke med på;
– Forskelle betyder ikke altid diskrimination. Nogle kontrakter kan være hjælpsomme for arbejdere med forskellig baggrund til at finde permanente jobs senere. Vi må se på om visse kontrakter skaber en dynamik, som giver anledning til bekymring. Men det er klart, at vi ikke vil acceptere en situation, der undergraver sociale stander og den sociale lovgivning i Unionen, svarede Andor.
Præsidenten for EFFAT, Bruno Vannoni konkluderede på debatten:
– Jo mere tid der går, jo flere borgere får følelsen af, at vi bevæger os væk fra dem. Vi må se, hvad vi kan gøre sammen for forsikre EU-borgerne om, at der er en klar vision som de har fordel af, sagde han.
10 bud mod dumping
EFFAT har netop samlet sine ”10 bud” mod social dumping. Organisationens krav vil kræve omfattende ændringer af gældende EU-lov, som EU-kommissionen næppe vil stå fadder til.
Først og fremmest kræver EFFAT lige løn og vilkår, uanset hvor arbejdere kommer fra. Værtslandsprincippet skal gennemføres i hele EU: ”Alle ansatte skal være berettigede til at nyde godt af rettigheder og sociale vilkår i det land, hvor de arbejder, lyder det andet bud.
Der skal indføres en minimumsløn i alle EU-lande, enten ved overenskomst eller lov.
Ansatte i usikre job skal overføres til permanente job. Der skal være mekanismer til at gøre usikre job til permanente stillinger og til at nedbryde de barrierer, som udelukker ansatte i usikre job fra ”førsterangs-arbejdsstyrken”.
Kædeansvar
EFFAT foreslår at der indføres kædeansvar. ”Arbejdsgivere skal holdes ansvarlige for ansatte hos underleverandører. Virksomheder, som benytter underleverandører, skal sikre anstændige arbejdsvilkår for alle ansatte i deres leveringskæde,” lyder et bud.
Og så skal vikarbureauerne reguleres effektivt. ”Bureauer, der anviser midlertidig arbejdskraft, skal tvinges til at overholde anstændige minimums-standarder. Implementering af EU’s vikarbureau-direktiv skal nøje overvåges og suppleres med sort-/hvidlistnings-mekanismer og klare, effektive sanktioner, hvis reglerne overtrædes,” hedder det.
De 10 er et rigtig godt skridt. Selvom om vilkårene og udfordringerne er forskellige rundt om i Europa, så har vi grundlæggende en fælles interesse i at bekæmpe de mange negative virkninger af den sociale dumping. Det er en stor faglig og politisk udfordring for både fagbevægelse, regeringer og EU, siger formanden for Fødevareforbundet NNF Ole Wehlast, han er også præsident for fødevaresektionen i EFFAT. (brink)
