Den ”generøse” mindsteløn i Grækenland er en myte

Den græske mindsteløn er for høj mener EU, som vil have den beskåret, men det er en myte, mange grækere tjener langt mindre. Hver fjerde græske familie lever i fattigdom

Den europæiske presse er fuld af historier om de dovne forkælede grækere, som har bragt Euroen i knæ. EU og den internationale valutafond har fulgt med et krav om at skrotte den græske mindstløn på 750 euro, for at ”styrke græsk konkurrenceevne.”

Men for mange grækere er der ikke nogen mindsteløn, skriver den græske netavis Ekathimerini.

For folk som den 33-årige magasinredaktør, George Theonas, er løngulvet en myte. Han arbejdsgiver bruger, sammen med mange andre virksomheder krisen til at skrotte de gældende lønlove og rive de kollektive overenskomster op. I stedet tvinger de de ansatte til at arbejde på helt andre kontrakter.

– Jeg kan ikke betale min regninger længere og jeg kan ikke leve uden mine forældre hjælp, siger Theonas, til netavisen.
Hans fastansættelse er erstattet med en midlertidig ansættelse, hvor han for 700 euro om måneden skal arbejde 12 timer om dagen – syv dage om ugen.

Men han har ikke noget valg
– Jeg søger ikke et nyt job. Der er ingen steder at gå hen, dette er Grækenland, siger han.
Og så hører han til de heldige, nogle af hans kolleger arbejder for ned til 300 euro om måneden, de er ansat i praktikantstillinger, som forlænges i årevis.

Arbejdsløsheden i Grækenland har rundet de 18 procent. Så der står tusinder klar til at overtage jobbene.
– De fleste af mine venner er arbejdsløse. Jeg hører kun om folk der mister jobbet, så hvilket valg har jeg, siger Theonas.

Dødsspiral

Lige inden den socialistiske Pasok regering gik af, fik den vedtager nye nedskæringer af pensioner og en lønlov, som tillader arbejdsgiverne at se bort fra de kollektive overenskomster, som er indgået i de forskellige sektorer.
Det udløste den største 48 timers strejke i årevis med flere hundrede tusinder på gaden.

Men trods Pasoks regeringens seneste nedskæringer, så er det stadig ikke nok for EU og IMF, det har krævet nye nedskæringer og holder den næste rate af de nødlån, som for længst er aftalt tilbage, indtil Grækenland har levet op til den seneste aftale. Som en ekstra ydmygelse har EU krævet, at partierne i samlingsregeringen skal skrive under på en håndfæstning, hvor de garantere at gennemføre de aftalte nedskæringer til punkt og prikke. Så længe det ikke er sket, er kassen lukket.

En rasende fagbevægelse frygter, at indgrebene skubber Grækenland ud i en dødsspiral, hvor de fortsatte angreb på lønnen og forhøjede skatter vil få økonomien til at skrumpe yderligere. Det græske bruttonationalprodukt skrumper med minus 5,5 procent i år.

– Hvis vi fortsætter ad denne vej er det sikkert at arbejdsløsheden vil eksplodere. Vi taler om levende døde, som arbejder for at forsørge deres familier for 500 euro om måneden, siger Nikos Kioutsoukis, generalsekretær for en af de græske landsorganisationer, GSEE, som organiserer omkring halvdelen af de græske arbejdere.

Arbejdere terroriseres

Næsten hver fjerde lønmodtager i Grækenland arbejder illegalt uden del i almindelige velfærdsordninger. Næsten 10 procent i den private sektor har fået skåret i sin løn og næsten halvdelen af de nye ansættelser der skete i årets første ni måneder var deltidsjob eller andre ”fleksible” på andre måder, viser regeringens egne tal.

– Arbejdere bliver indirekte terroriseret. Arbejdsgiverne fortæller dem, at hvis de ikke underskriver aftalerne og får ned i løn, så ansætter de bare nogle andre, siger Nikos Kioutsoukis.

Alligevel forventer man at EU og IMF vil fortsætte presset på at sænke mindstelønningerne. I forvejen lever en fjerdedel af de græske husstande i fattigdom, ifølge EU’s statistiske kontor.

De største græske fagforeninger har aftalt en 1,6 procent stigning af mindstelønnen i overenskomsterne det næste år. Men det vil blot føre til mere arbejdsløshed blandt lavtlønnede, mener EU og IMF.

Sidste forsvarslinje

Den lovfæstede mindsteløn er sidste forsvarslinje mod et ræs mod bunden. At skære i den officielle mindsteløn vil slå tilbage i hele økonomien og påvirke hele lønniveauet, frygter fagbevægelsen.

– Det vil slippe monstret ud af buret. Vores løn bare falder og falder. Hvis den nationale mindsteløn også skrottes på papiret, forsvinder enhver respekt for arbejdere, siger sælgeren Afroditi Lemon. (brink)

Kilde: Ekathimerini.com