Mens to teknokrater, der nyder tillid i finanssektoren og hos EU-eliten overtager magten i Grækenland og Italien sprækker samarbejdet i Unionen. Merkel kræver forfatningsændringer, som giver EU en samlet indenrigspolitik, mens Storbritannien vil trække magt hjem og taler for et EU som netværk.
De nyligt detroniserede regeringsledere i de kriseramte, sydeuropæiske lande er ifølge den konservative britiske avis Daily Telegraph blevet ofre for statskup, som de europæiske institutioner står bag.
– Der er ikke langt til brugen af retslig tvang fra EU’s side, derefter europæisk politimagt, og i sidste ende vil EU kunne indsætte ”grænsetropper”, skriver Ambrose Evans-Pritchard, erhvervs redaktør ved Daily Telegraph, med henvisning til Sovjetunionens militære interventioner i Ungarn og Tjekkoslovakiet.
Han mener at det er Den Europæiske Centralbank (ECB), der har tvunget Berlusconi til at gå af.
På den globaliseringskritiske hjemmeside globalresearch skriver økonomen Michael Roberts, at de nye ledere i Grækenland og Italien vil tage imod ordrer fra EU, ECB og Den Internationale Valutafond (IMF),
– Fra nu af vil finansmarkederne regere direkte over de italienske og græske befolkningers liv. skriver Michael Roberts.
Imens lægger den tyske kansler Merkel op til at finanskrisen skal bruges til at ændre EU’s forfatning for at reddet euroen.
På det konservative CDU’s kongres i denne weekend talte hun ikke kun for ”at fuldføre den økonomiske Union”, men at gå et skridt videre: ”EU har brug for én indenrigspolitik”, sagde hun. Og forsikrede at de tyske konservative vil kæmpe for at sikre euroens overlevelse.
– Euroen er symbolet på de sidste 50 års fred og velstand, den skal bevares, sagde Merkel.
Kongressen vedtog en resolution, som kræver ændring af EU-traktaten. Kongressen vil have indført automatiske sanktioner mod lande, som overtræder stabilitetspagten, ligesom de skal kunne dømmes ved EU-domstolen.
De konservative foreslår, at lande med gældsproblemer skal have tilknyttet en budget-kommissær, som skal overvåge det offentlige forbrug og som skal have magt til at gribe ind, hvis et land ikke overholder forpligtigelserne.
Netværk
På den anden side af Nordsøen bliver udsigten til at genåbne traktaten mødt med de stik modsatte krav. Den konservative premierminister, David Cameroun er presset af et EU fjendtligt bagland, og han ”vision” for EU går mod et netværk fremfor en blok. Han kalder sig ”EU-skeptiker”, men mener, at landet skal blive i EU.
Han vil bruge diskussionen til at forsøge at trække magt tilbage fra Bruxelles i stedet for at den fortsat ”fosser ud til EU”.
Labour afviser
Labour vil heller ikke støtte ændringer i EU, der giver større magt til Bruxelles.
I en klar udmelding lægger partiets skyggeudenrigsminister, Douglas Alexander, op til en politik, der afviser enhver ny overdragelse af magt til EU, hvis den skader væksten i Storbritannien.
Samtidig hedder det ifølge The Guardian, at det ikke er Labours politik at få Storbritannien ind i eurozonen, og at partiet ikke ser det som tab af indflydelse i det indre marked, hvis Storbritannien fortsat står uden for eurozonen. (brink)
http://www.eufagligt.dk/images/uploads/070117_dane_muscles.jpg
