Fellesforbundet vil ikke have EU’s vikardirektiv inden for døren. Kongressen anbefaler at Norge bruger sin reservationsret og siger nej til direktivet
Store dele af norsk fagbevægelse fortsætter kampen mod EU’s vikardirektiv, som de frygter, vil føre til flere løse ansættelser og dårligere arbejdsvilkår.
Onsdag vedtog det største LO-forbund i den private sektor, Fellesforbundet at anbefale, at Norge bruger sin vetoret overfor EU-direktiver, den såkaldte reservationsret.
(Norge er med i EØS samarbejdet med EU, hvor det er forpligtet til at gennemføre de fleste direktiver om det indre marked. Men har dog en såkaldt reservationsret og kan sige nej.)
I det oprindelige forslag til kongresudtalelse lagde forbundsledelsen ellers op til at nøjes med at stille en række betingelser, som skulle opfyldes, før direktivet blev til norsk lov. Men efter en heftig debat indstillede et enigt kongresudvalg, at forbundet skærpede kursen og anbefalede et blankt nej til vikardirektivet.
Det blev vedtaget med kun en enkelt stemme imod.
Under beskydning
Direktivet har været under kraftig beskydning under kongressen. Kritikerne frygter, at direktivet vil åbne for endnu mere udstrakt brug af vikarer og midlertidigt ansatte.
Den norske statsminister Jens Stoltenberg sagde på kongressen, at regeringen ikke har besluttet sig, men at man ville lytte til rådene fra forbundets kongres.
Norge skal senest til december beslutte, om landet skal indføre direktivet eller for første gang gøre brug af reservationsretten.
Kongressen er enig i et af formålene med direktivet, nemlig at sikre vikarer samme vilkår som de fastansatte. Men samtidig skal direktivet være med til at anerkende vikarbureauer som arbejdsgivere. Det kan ramme de norske overenskomster, som har stærke begrænsninger for brug af vikarer og løs arbejdskraft.
Kongressen er ”usikker og urolig for”, hvad der sker med de begrænsninger, hvis man godkender vikardirektivet, derfor anbefaler de et nej. (brink)
