ILO: Finanskrisen øger uligheden

Nedskæringer og reformer øger uligheden i Europa, viser ny rapport fra den internationale arbejdsorganisation, ILO

Krisen har betydet at ulighederne vokser på det europæiske arbejdsmarked. Og det vil fortsætte fordi flere og flere lande sparer og gennemfører arbejdsmarkedsreformer, konstaterer ILO.

ILO rapporten ”Work Inequalities in the Crisis – Evidence from Europe” analyserer, hvordan løn. arbejdsvilkår er forværret under krise over hele Europa.

ILO konkluderer, at uligheden ikke bare var med til at udløse krisen, men er blevet forværret under krisen.
– Vores økonomiske system vil være fortsat være truet så længe vi ikke løser problemet med ulighed, hedder det. ILO opfordrer derfor politikere og andre aktører til at gøre ulighedsproblemer til kernen i løsningen af krisen og udvikle en politik, som sigter mod at mindske uligheden.

Det fremgår af rapporten, at løngabet er vokset og det er især de løst ansatte, som i første omgang har betalt for krisen gennem fyringer. De løst ansatte bliver i høj grad brugt som buffer, der fyres først når krisen rammer.

De unge er hårdt ramt med en arbejdsløshed, som er næsten dobbelt så stor som de ældres.
Reallønnen er faldet i de Europæiske lande under krisen og i nogle af de nye EU-lande er der tale om direkte fald i de nominelle lønninger.

Rapporten peger på, at fastfrysning og nedsættelse af mindstelønninger beskæring af sociale tilskud og andre ”lønmoderniseringer,” som vil skabe nye lavtlønssektorer vil føre til yderligere ulighed.

Offentlig sektor rammes

ILO peger på, at der er sket et skift i politikken i de Europæiske lande fra sidste halvdel af 2009. Fra antikrise-pakker, der stimulerede økonomien til budgetnedkæringer.
Hvor den private sektor blev hårdes ramt af fyringer i starten har den nu spredt sig til den offentlige sektor. Fyringer og lønnedgang i den offentlige sektor vil i høj grad ramme kvinderne, konstaterer ILO. (brink)