Finanspagten ligger Europa i økonomisk dybfryser i år frem, fordi politikerne forhindrer sig selv i at sætte gang i økonomien, advarer økonom
| Omkring 100 deltog da oplysningsforbundet DEO holdt debatmøde i Randers |
– Der er ingen grund til at Danmark deltager i finanspagten. Vores kreditvurdering er i top, så hvorfor er det så magtpåliggende at være med i en pagt, som ikke er andet end en selvpålagt plage?
Sådan spurgte lektor i økonomi ved Aalborg Universitet, Mogens Ove Madsen, da han lagde op til debat på et velbesøgt møde om Euroens fremtid i Randers.
Og svaret?
– Det må I spørge Jeres politikere om, lød opfordringen til de omkring 100, som var mødt op på oplysningsforbundet DEO møde, som var arrangeret i samarbejde med 3F Randers og byens avis.
Finanspagten kræver at deltagerne indfører en såkaldt gældsbremse som forbyder landene at have mere end en halv procents strukturelt underskud på statsbudgettet.
Men som vismændene har påpeget, så tyder alt på at Danmark i konflikt med budgetloven i fremtiden.
– Vi kan nemt løbe ind i problemer. Vismændene regner med, at vi mellem 2020 og 2030 kommer til at køre med højere underskud på grund af alderssammensætningen. Det bringer os i konflikten med pagten, som vi slet ikke behøver at deltage i, sagde Mogens Ove Madsen.
Hvad er en halv procent?
Siden Finanspagten kom på dagsordenen har alle skulle høre om det ”strukturelle underskud,” som skal holdes på en halv procent, hvis sundhedstilstanden på de offentlige finanser skal leve op til pagtens krav.
– Men hvad er det egentlig? Det er ikke et statistisk tal, men en teoretisk størrelse som skal beregnes, påpegede han.
Og det er der meget forskellige bud på alt efter hvem man spørger. De danske og internationale finansinstitutioners vurdering af det danske underskud svinger f.eks. for 2012 mellem at gå næsten i nul til et minus på næsten tre procent af BNP. Det sidste er seks gange mere end tilladt, når vi har tiltrådt pagten.
– Det er en meget teoretisk størrelse, hvor der er meget forskellige bud på, hvad vores strukturelle underskud er. Det kommer til at give anledning til mange diskussioner og problemer, sagde Mogens Ove Madsen.
Foreløbig er EU-kommissionen i gang med separate møder med de lande, som går med i pagten.
– Her forsøger man at nå til en ”forståelse” af, hvad den halve procent egentlig betyder. Der er ikke kommet noget frem om, hvad forståelsen med Danmark går ud på, sagde han.
Europagten er i første omgang ikke en del af EU’s traktater men en mellemstatslig pagt. Det kommer til at give problemer, mener Mogens Ove Madsen.
– Det lægger op til et utroligt virvar, et meget broget patchwork af økonomiske politikker i EU, siger han.
Uholdbar situation
Mogens Ove Madsen hører til de økonomer, som fra Euroens indførelse har advaret om, at den lider af alvorlige konstruktionsfejl. Eurozonens økonomier er alt for uensartet, og der mangler bl.a. en fælles finanspolitik for at få den til at fungere, mener han.
Den seneste ”redning” af Grækenland ændrer ikke ved de grundlæggende systemfejl i euro-konstruktionen.
– Grækenland har fået et pusterum, men der vil komme en ny dato, hvor Grækenland skal betale uden at kunne, spørgsmålet er, hvad EU så gør? Er man klar til endnu en redningspakke, spurgte han.
Mogens Ove Madsen mener, at forskellen i konkurrenceevne mellem syd og nord fortsætter med at vokse i euro-zonen.
Mens handelsoverskuddet i eurozonens kernelande vokser, så falder det tilsvarende i de Sydeuropæiske lande.
– Det er dødens gab, og gabet bare vokser og vokser. Så kan vi fortsat have en fælles valuta? Situationen er uholdbar, og euroens fremtid er usikker i den nuværende form, sagde han.
Europa i dybfryser
Set fra en økomoms synspunkt kunne de europæiske politikere gøre noget ved krisen.
– Der er forskel på de økonomiske og de politiske muligheder. Politikerne har med finanspagt og sixpack valgt ikke at bruge finanspolitikken. De lægger Europa i en dybfryser, fordi de afskriver sig muligheden for at føre en fælles aktiv finanspolitik i europæisk sammenhæng, sagde Mogens Ove Madsen.
– Det er et jerngreb, som vil forlænge krisen. Der er lagt så stramme bånd, at det vil tage lang tid, før en økonomisk vækst i Europa vil vippe med halen, sagde han.
Hvis ikke Europa bliver trukket op af vækst i f.eks. Kina eller USA vil det tage lang tid.
– Men fantasien hos økonomer er større end mange tror. Der er flere muligheder, men man har valgt en styring, som danser efter den tyske opfattelse, det er ikke rimeligt, hvis man vil have den europæiske økonomi i gang, sagde Mogens Ove Madsen.
Fatale konsekvenser
At fortsætte den politik, EU har ført de senere år har fatale konsekvenser.
– Det er åbenbart synligt, at det har voldsomme konsekvenser at fortsætte med at gøre som i dag. I Grækenland bliver folk sat på gaden, de sociale konsekvenser et fatale, sagde han.
– Der er et enormt behov for at sætte ungdomsarbejdsløsheden på dagsordenen. Halvdelen af de spanske unge har ikke noget at give sig til. I Frankrig er det også alvorligt, og tallene er dårlige for de fleste EU-lande. Vi risikerer at tabe en hel generation, alt sammen fordi man går efter at opfylde nogle formelle mål for finanspolitikken, sagde Mogens Ove Madsen.
Og der er andre muligheder:
– Man kan sætte gang i investeringer, det interessante er, hvor meget det ville betyde, hvis man besluttede og løfte i flok. Beregninger fra bl.a. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at en aktiv finanspolitik på EU plan vil være meget effektiv til at sætte gang i økonomien, sagde Mogens Ove Madsen. (brink)
