Opbakningen til 29. marts demo vokser

Flere fagforeninger og organisationer anbefaler demonstrationen 29. marts når EU’s finansministre mødes

Se mere

  • Forandring nu

  • Siden intiativet blev sat i søen er opbakningen til en dansk demonstration mod nedskæringer og for jobs vokset. Demonstranterne vil sende et klart signal til EU-finansministre som mødes i København dagen efter.

    – Stadig flere anbefaler at gå med d. 209 marts for ”Forandring NU”. Senest har Landsforeningen for Socialpædagoger anbefalet at gå med. Men listen er ikke lukket, der er åbent for tilslutning for alle som ønsker forandring nu og mener at det er vigtigt at ligge energi i kampen for et skifte, siger Mads Bruun Pedersen, tovholder for demonstrationen.

    Hoveddemonstrationen er på Christiansborgs Slotsplads kl. 16.30. Hvor bl.a. formanden for 3F’s byggegruppe, Peter Hougaard og formanden for FOA, Dennis Kristensen taler.

    Stjernedemonstration

    LO Storkøbenhavn og Byggefagenes Samvirke i København har arrangeret en stjernedemonstation som starter på Nytorv kl. 15.00.
    Her vil formanden for Byggefagenes Samvirke Anders Olesen og Giorgos Sifonios, formand, Det Græske Stålarbejderes Forbund tale.

    – Stjernedemonstrationen skal gøre det klart og tydeligt for offentligheden, at det skal være slut med social dumping. Det har været et centralt tema i flere år for fagbevægelsen ikke mindst for byggefagene, siger Mads Bruun Pedersen.

    – Ikke mindst arbejdsgivernes totale afvisning af at forholde sig til problemet ved seneste overenskomstforhandling gør det aktuelt at sætte fokus på social dumping. Men også kravet om grønne jobs står i centrum, siger han.

    En anden stemme

    Formanden for de græske stålarbejdere Giorgos Sifonios får lejlighed til at give en situationsrapport fra Grækenland, hvor fagbevægelsen lige nu kæmper med konsekvenserne af den krisepolitik, som EU er med til at diktere landet.

    – Det vigtigt at høre en andre stemmer ende dem som sædvanligvis udtaler sig om situationen i Grækenland. Stålarbejderne er også aktuelle fordi nogen af deres medlemmer er ude i en langvarig kamp, det er vigtigt at oplyse om, hvad der foregår, siger Mads Bruun Pedersen.

    Samtidig med demonstrationen i København er der lagt op til generalstrejke i Spanien mod regeringens indgreb i de faglige rettigheder.
    I søndags var der demonstrationer i 60 spanske byer, ifølge fagforeningerne med mere end en million deltagere.
    Den faglige landsorganisation CCOO ser søndagens mobilisering som en optakt til en egentlig generalstrejke d. 29. marts. (brink)