EU’s ensidige krav om nedskæringer forhindrer ny vækst i Sydeuropa og modarbejder, at de gældsramte lande kan arbejde sig ud af gælden. Hvis ikke EU sadler om og yder støtte til ny vækst i Sydeuropa + Irland, risikerer gældskrisen at ende med statsbankerotter og en ny stor finanskrise i hele EU, skriver økonom Henrik Herløv Lund
Endeløs gældskrise
Gældskrisen i Sydeuropa og Irland bliver ikke blot ved og ved, men meget tyder på, at den også bliver værre og værre. Krisen startede i Grækenland, fortsatte i Irland og hoppede videre til Portugal og er nu tilbage i Grækenland igen. Og hvad bliver det næste?
Grækenlands problemer er bare blevet dybere og dybere. Det græske statsunderskud var i 2010 oppe på 10,5 % og gælden på 140 % af BNP. Efter for et år siden at have modtaget 825 mia. kr har Grækenland i dag brug for yderligere milliarder til at dække underskuddet og forny det hidtidige lån, som forfalder i 2013. På grund af manglende tillid til Grækenlands tilbagebetalingsevne er Græske statspapirer i dag kun vurderet en anelse bedre end rene junkobligationer og renten på lån til Grækenland er derfor skyhøj. Reelt kan Grækenland derfor kun låne af EU s hjælpefond samt af den europæiske centralbank.
I mellemtiden har også Irland og Portugal været ”tvangsindlagt på den økonomiske intensivafdeling”. Portugal måtte med et underskud i 2010 på 9,1 % og en gæld på omkring 100 % af BNP søge et lån fra EU (og IMF) på 580 mia. kr, da man ikke på anden måde kunne indfri forfaldne lån. Og før det igen var det Irlands tur til at bede om en ”redningspakke” på 640 mia. kr efter et underskud på 9,5 % og en gæld på omkring 90 % af BNP i 2010.
I alt omkring 2000 mia. kr. har EU således til dato givet i såkaldte ”redningspakker”. Og enden er ikke endda. For det, som alle bekymrer sig for, er, at det næste offer bliver Spanien. Spanien er også kandidat til fremtidige redningspakker med en gæld i 2010 på omkring 75 % og en underskud på 9 % af BNP. Det kan blive en gyser, fordi landet er en af EU s større økonomier i modsætning til både Grækenland, Portugal og Irland, som alle hører til de små.
Men endnu en gyser kan lure: Italien. Alle autoriteter forsøger at holde landets økonomiske situation ude af debatten om gældskrisen på grund af det økonomiske og politiske chok, som det kan betyde i EU, hvis krisen breder sig hertil. Men selvom landets aktuelle underskud ikke er så højt, er Italiens gæld på 120 % af BNP til gengæld af næsten græsk størrelsesorden samtidig med at den politiske ledelse under Berlusconi synes lammet. Der er dog en formildende omstændighed ved den store italienske statsgæld, nemlig at den ikke i så høj grad som i det øvrige Sydeuropa er til udlandet.
