Merkel kræver tyske ferie- og pensionsvilkår i Sydeuropa
– Det kan ikke blive ved i evighed, vi kan ikke have en fælles mønt og have nogen der tager masser af ferie og andre meget lidt. Arbejdere i Grækenland, Spanien og Portugal kan ikke gå på pension tidligere end i Tyskland, Sådan lød meldingen, ifølge Deutsche Welle, fra den tyske kansler, Merkel på et møde i Tyskland i denne uge. Ifølge avisen kræver den tyske kansler nu en fælles pensionsalder i hele Eurozonen.
Efter eurozonens finansministres møde i denne uge afviste Merkel at der kan blive tale om at omstrukturere den græske gæld. Der har ugen igennem været spekuleret i et græsk statsbankerot, færre og færre tror på, at den græske stat kan indfri gælden.
Gælden ventes næste år at nå 166 procent af landets samlede økonomi.
Formanden for Eurogruppen, Jean-Claude Juncker afviste at det kan komme på tale, at nedskrive noget af den græske gæld, men åbnede dog døren for ”blødere” lånevilkår.
Det kan dog først komme på tale, når Grækenland har gennemført de nedskæringer og privatiseringer, som de er pålagt i den gældende låneaftale.
Pant i græsk ejendom
Den Hollandske finansminister erkender dog, at en omstukturering har været diskuteret bag lukkede døre. Han er træt af den ”græske handlingslammelse” og vil derfor have EU til at stå for udsalget af græske statsvirksomheder.
Den græske regering lovede i februar at privatiserer statslige virksomheder for 50 milliarder eruro frem til 2015. Men udsalget får meget langsomt, først og fremmest fordi den græske fagbevægelse bekæmper privatiseringen, skriver Europortalen.
Derfor foreslår den hollandske minister nu, at de statslige virksomheder skal overtages som pant for lånene. Herefter skal en EU-myndighed stå for udsalget for at sikre at de statslige virksomheder bliver solgt.
Ifølge den hollandske finansminister har forslaget været diskuteret blandt euroministrene og fået støtte fra flere lande, bl.a. Tyskland, Østrig, Italien, Luxemburg og Finland.
Kommissæren for økonomi, Olli Rehn opfordrede efeter tirsdagen ministermøde de politiske kræfter i Grækenland til at ”lægge modsætningerne om privatiseringerne til side.”
– Privatiseringerne må i gang straks. Hvis ikke oppositionen klart støtter EU’s og Valutafondens betingelser for de græske låneprogram, så er de næste udbetalinger til juni i fare, sagde Rehn. (brink)






