Arbejdsgiverne på verdensplan er klar til at skrotte konvention mod usaglige opsigelser. Kravet er udtryk for at det traditionelle klassesamarbejde er i opløsning, mener Asbjørn Wahl, næstformand i det internationale transportarbejderforbunds vejsektion
Netop som FN’s internationale arbejdsorganisation ILO holdet sin jubilæumskonference nr. 100 er arbejdsgiverne tilsyneladende klar til at svække organisationen. Det vil af med en af ILO’s bærende konventioner nr. 158, som beskytter arbejdstagere verden over mod usaglige fyringer.
ILO er unik i FN sammenhæng, fordi organisationen er et trepartssamarbejde, hvor stater, fagbevægelse og arbejdsgiverorganisationer arbejder sammen.
Sagen er ikke på jubilæumskonferencens dagsorden, men den kommer på ILO’s styrelsesmøde til november, oplyser det nordiske medlem af ILO’s styrelse, Trine-Lise Sundnes fra norsk LO til FriFagbeveglse.no.
Arbejdsgivernes udspil kom på et ekspertmøde i ILO i april, hvor man diskuterede, hvordan man kunne styrke udbredelsen af konventionen, som i dag er tiltrådt af 35 lande (Danmark har ikke ratificeret den).
–Den endelige rapport fra ekspertmødet er ikke færdig, men det skal være kommet tydelig frem, at arbejdsgiversiden mener, at konventionen om beskyttelse mod opsigelse er unødvendig. Arbejdsgiverne er isoletet, arbejdstagersiden og regeringerne stod sammen mod forslaget. ILO ledelse får det til behandling til november, der får vi den store diskussion, der får vi den store diskussion, siger Sundnes til FriFagbevægelse.
Aggressive arbejdsgivere
– Det er i stil med det vi ser på mange andre områder, hvor vi ser mere aggressive og pågående arbejdsgivere, som trækker støtten tilbage til ting, de tidligere accepterede, siger Asbjørn Wahl til Eufagligt.dk. Hen er leder af den norske velfærdsbevægelse ”For Velfærdsstaten” og næsformand i det internationale transportarbejderforbunds vejsektion.
Arbejdsgivernes krav om helt at fjerne konventionen er udtryk for den ændrede strategi, som arbejdsgiverne er slået ind på, mener han.
– Arbejdsgiverne har hidtil accepteret ILO-konventionerne. Forslaget er en illustration af, hvordan klassesamarbejdet og klassekompromiset er i opløsning. Nogen steder har arbejdsgiverne allerede trukket sig, andre steder er de i gang med det, som vi ser det her, siger Asbjørn Wahl.
Fagbevægelsen må tage konsekvensen
– Problemet er, at store dele af den europæiske fagbevægelse fortsætter med den sociale dialog, som om den stadig virker. Den social dialog er den vigtigste metode for dem, men der kommer meget lidt ud af det. Fagbevægelsen taber terræn i land efter land, strejkeretten tilsidesættes, og krisepolitikken svækker fagbevægelsen, siger han.
– Arbejdsgiverne er på vej ud af klassekompromiset, men fagbevægelsen tager ikke konsekvensen. Det er som om, fagbevægelsen tror at klassamarbejdet er udtryk for en højere civilisation. Men trepartssamarbejdet blev jo til som resultat af fagbevægelsens øgede magt. Samarbejdet var arbejdsgivernes respons på den styrkede fagbevægelse. Men nu er styrkeforholdet ændret dramatisk i fagbevægelsens disfavør. Derfor må vi i fagbevægelsen diskutere, hvordan vi skal reagere på den nye situation, siger Asbjørn Wahl.
Han medgiver, at den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) har styrket retorikken de seneste år, hvor EFS skarpt har kritiseret EU’s krisepolitik og krævet en social protokol, som sætter de faglige rettigheder over markedets friheder.
– Retorikken er blevet skarpere, det er udmærket. Men retorikken må følges op af mobilisering. Der er brug for en diskussion om, hvordan fagbevægelsen genvinder faglig og politisk magt, siger Asbjørn Wahl. (brink)
