Norsk praksis med almengøring af overenskomster trækkes for EU-retten
Er almengøring af overenskomster i strid med EU’s regler for det indre marked, det spørgsmål får EU-domstolens lillbror, Efta-domstolen nu lejlighed til at tage stilling til.
Det er den norske lagmansret (landsret red.), som stiller spørgsmålet til Efta-domstolen i forbindelse med en sag, hvor ni norske værfter har lagt sag an mod den norske stat for at bryde EU-retten.
Almengøringen af værftsoverenskomsterne betyder, at der nu er lagt et gulv for de udenlandske arbejderes løn, de er sikret overenskomstens mindsteløn plus en række tillæg.
Sagen starter ved Efta-domstolen i Luxembourg 12. oktober, og afgørelsen kan få afgørende betydning for bekæmpelsen af social dumping i Norge. Almengøringen af overenskomsterne har været et afgørende våben for den norske fagbevægelse i kampen mod social dumping.
Men udfaldet får også betydning for debatten i Danmark, hvor muligheden for at bruge den ”norske model” diskuteres i fagbevægelsen.
Tabte i første instans
De ni norske værfter støttes af arbejdsgiverforeningen NHO i deres sag mod staten. De er utilfreds med at det såkaldte tarifnævn tilbage i 2008 almengjorde overenskomsterne på værfterne.
I første omgang tabte værfterne sagen med et brag ved byretten, som sidste år afgjorde, at almengøringen var lovlig.
Den dom blev anket, og nu er sagen til behandling i Borgarting lagmannsrett, som har besluttet at spørge sig for hos Efta-domstolen.
Den norske domstol har stillet en stribe spørgsmål, som domstolen skal svare på, inden den vil tage stilling til værfternes anklage.
Det er første gang Efta-domstolen er i aktion i spørgsmålet om social dumping. EU-domstolen har allerede i fire sager begrænset både fagbevægelsens og staternes muligheder for at sikre lige vilkår for udenlandske arbejdere, som udstationeres i andre medlemslande.
Udstationeringsdirektivet i centrum
Lagmannsretten vil vide, om EU’s udstationeringsdirektiv forbyder nationale regler på en række områder.
Det gælder spørgsmålet om arbejdstid, hvor de norske arbejdsgivere har protesteret kraftigt over, at de udenlandske arbejdere er omfattet af overenskomstens arbejdstid på 37,5 time. Arbejdsgiverne mener det er i strid med EØS-aftalen at almengøre en arbejdstid som er mindre end de 40 timer, som er fastsat i arbejdsmiljøloven.
Kan et EØS-land kræve at arbejdere får kost, logi og rejseudgifter dækket af arbejdsgiveren, når de rejser langt, lyder et andet spørgsmål. Tarifnævnets aførelse betød, at de udstationerede arbejdere fik ret til at få dækket de omkostninger.
Hertil kommer den almengjorte overenskomsts bestemmelse om, at pendlere, som skal overnatte hjemmefra, skal have et løntillæg på omkring 20 procent. Også denne bestemmelse, mener arbejdsgiverne strider mod udstationeringsdirektivet.
Svar på udbredt dumping
Overenskomsten på de norske værfter blev almengjort i 2008 efter at fagbevægelsen havde dokumenteret omfattende social dumping på værfterne. Tilstrømningen af især østarbejdere eksploderede efter EU-udvidelse i 2004. Fagbevægelsen anslog på et tidspunkt, at mellem 50 og 80 procent af de ansatte på værfterne og blandt de underleverandører, som arbejdede inde på værfterne var fra Østeuropa. (brink)
Kilde; FriFagbevegelse.no
