Det såkaldte Tarifnævn har besluttet at almengøre overenskomsten på rengøringsområdet i Norge.
Det betyder at mindstelønnen for alle, som arbejder med rengøring i private virksomheder skal have mindst 151 kroner og 67 øre i timen.
Det Norsk Arbejdsmandsforbund har arbejdet for at få almengjort overenskomsten de sidste to år.
– Vi er meget glade for nævnets afgørelse. Det er et vigtigt tiltag for at bekæmpe sosial dumping i rengøringsbranchen, siger Lise Myrvold, forbundssekretær i Norsk Arbejdsmandsforbund til FriFagbevegelse.no.
Almengøring af overenskomsten betyder at alle uanset om de er organiseret eller ej skal lønnes efter overenskomsten.
Almengøringen af overenskomster er et af den rødgrønne regerings våben mod social dumping. Det er op til Tarifnævnet at afgøre, om en branche er så truet af social dumping, at det er nødvendig at almengøre overenskomsterne.
Nævnet har repræsentanter fra begge sider af arbejdsmarkedet plus uafhængige medlemmer. (brink)





