Mens EU-topmødet slugte forhandlingsretten på en sen middag kræver den Europæiske Faglige Sammenslutning garantier for kollektive forhandlinger og stop for ”blinde nedskæringer”
EU-parlamentet vedtog torsdag en stribe betænkninger om den såkaldte six-pack, som skal give EU mere magt over de nationale økonomier.
Parlamentet vedtog en tekst, som skal skærme kollektive forhandlinger mod EU-reguleringer som trykker lønnen. Få timer senere godkendte EU-topmødet deltagere under en sen middag anbefalinger til en række medlemslande om at gribe ind i de kollektive forhandlinger.
Det er EU-kommissionen, som har lavet de ”landespecifikke” anbefalinger og for 13 af de 27 medlemslande er der forslag om at gribe ind i overenskomsterne i 13 medlemslande.
Det var forventet at sømmene endelig kunne slås i for det omfattende kompleks af nye økonomiske styringsredskaber, som skal sikre disciplinen i medlemslandene. Men Parlamentet og medlemslandene er stadig uenig om en række punkter. Bl.a. kræver parlamentet at EU-kommissionen skal have en større rolle, og at økonomiske sanktioner skal falde automatisk, hvis landene ikke lever op til kravene.
Forhandlingsret skal traktatsikres
Selvom EFS er tilfreds med Parlamentets tekst om forhandlingsretten, så insisterer de på, at Parlament og Råd skifter kurs væk fra en blind nedskæringsvej.
Fagbevægelsen opfordrer til at der under de sidst forhandlinger om den økonomiske styring sættes fokus på at klausuler, som sikrer lønninger og kollektive forhandlinger styrkes. EFS forlanger at den nye lovgivning indeholder en klar henvisning til EU-traktatens artikel 153, som udtrykkeligt friholder lønforhold, organisationsret, strejkeret og ret til lockout fra EU-domæne.
EFS vil have en såkaldt ”gylden regel,” som friholder offentlige investeringer for at indgå i regnskabet, når underskuddet gøres op.
– Europa skal vokse ud af gælden, derfor er der brug for en offentlig ledet vækststrategi, mener EFS,
Samtidig peger de på, at det ikke kun er ”underskudslande”, som er problemet.
– Ekstraordinært store overskud på handelsbalancen, som er skabt på baggrund af usikre jobs og pres på lønningerne destabiliserer euroen, konstater EFS uden at nævne Tysklands enorme handelsoverskud og dets mange lavtlønnede arbejdere. (brink)
