Hvornår er det blevet fagbevægelsens opgave at arbejde for lønnedgang og forringelse af velfærden, bliver der spurgt i en udtalelse fra 3F Transport Logistik og Byg, Århus om Europagten
Den danske regering har med støtte fra S, SF og de radikale tilsluttet sig Europagten. Det betyder at vi har forpligtet os til at føre en stram økonomisk politik, med uoverskuelige konsekvenser for vores velfærdssamfund.
Ifølge vores statsminister betyder det at vi skal skære ned på de offentlige udgifter og i den forbindelse kunne man forestille sig at efterlønnen, Pensionsalderen og dagpengesystemet står for skud…
Derudover forpligter vi os til at begrænse lønstigninger, så det ikke går ud over konkurrencen.
Vi finder det forkasteligt at vi midt i en vigtig valgkamp, må opleve at vores samarbejdspartnere i S og SF kan stemme for en pagt, som er så arbejderfjendsk.
At de har fået garantier fra Claus Hjort om at den danske model står ved magt, gir vi ikke meget for. Hvornår har vi nogensinde kunne stole på ham?
– og hvor blev den internationale solidaritet af?
Noget helt andet er konsekvenserne for de fattige lande i EU! Med europagten har vi nu givet EU magt til at bestemme om de græske arbejdere skal gå ned i løn eller om de spanske offentlige ansatte skal fyres! Er det vores opgave som fagbevægelse at støtte sådan en politik – bare fordi vi har fået en garanti for at de ikke kommer efter os? Mener vi virkelig at den græske smed eller den spanske skolelærer skal betale for krisen med lønnedgang & arbejdsløshed?
De nationale LO’er i store dele af Europa – og sågar det europæiske LO – har derfor sagt nej til pagten, og i mange lande har der været store demonstrationer.
Grænser for enigheden!
I Danmark har LO og FTF til gengæld valgt at sige ja til Europagten. Og valgkamp eller ej: vi mener det er for langt at gå i ønsket om at vise enighed med S og SF.
For hvornår er det blevet fagbevægelsens opgave at arbejde for lønnedgang og forringelse af velfærden?
Vedtaget på 3F Transport Logistik og Bygs generalforsamling den 7/4-2011
