Med Europagten og den stramme styring af økonomien er EU inde i en dramatisk udvikling, mener Asbjørn Wahl. Det fører til en yderligere afdemokratisering og til angreb på fagbevægelsen, som ikke er set siden fascismen, fortsætter det, er det et endeligt farvel til den europæiske sociale model
I et gæsteindlæg på de norske EU-modstanderes hjemmeside, giver daglig leder af ”For velfærdsstaten, Asbjørn Wahl sin vurdering af opgøret om Europagten og EU-kommissionens forslag til forstærket styring af medlemslandenes økonomi.
I første omgang glæder han sig over, at Europagten er blevet mødt med skarp kritil fra de fleste socialdemokratiske og socialistiske partier i Europa. Og ikke mindst over at en næsten samlet europæisk fagbevægelse har reageret endnu skarpere på pagten.
Han hæfter sig ved, at den Europæiske Faglige Sammenslutning for første gang har anbefalet EU-parlamentet at afvise den traktatændring, som er forudsætningen for en permanent lånefond.
– Højre-venste dimensionen er med andre ord i færd med at slå stærkere igennem i EU-projektet. Det bør vi se som en positiv udvikling, skriver han.
– Det er den sociale konflikt, som er ved at overtage hovedrollen i EU. Og det er stærke ord som bruges. Den ellers så moderate og forsigtige generalsekretær i EFS, John Monks har f.eks. karakteriseret Europagten sådan her: ”Dette er ikke en pagt for konkurrenceevnen. Det er en pervers pagt for lavere levestandard, større forskelle og dårligere Arbejdsforhold, skriver Asbjørn Wahl.
Trods modstridende signaler fra de europæiske socialdemokratier (bl.a. de græske, spanske og portugisiske, som jo står i spidsen for nedskæringer i deres lande) så ser han klare tegn på en ny udvikling.
– Det er den skærpede interessekamp, vi har set i kølvandet på finanskrisen og den efterfølgende gældskrise, som nu bidrager til at skabe splittelse indad i EU. Fagbevægelsens spirende kamp mod nedskæringspolitikken presser nu en polarisering frem også på det politiske plan, skriver AsbjørnWahl.
Krise brugt til offensiv
Han er ikke i tvivl om, at højrekræfterne og finanskapitalen (og ikke så få socialdemokrater) har udnyttet krisenen til yderligere angreb på den offentlige sektor, på fagbevægelsen og de sociale udgifter i EU.
– De nye vedtagelser i EU forstærker den udvikling. Både Europagten og en række andre lovforslag indebærer at EU får en langt mere central rolle i udformingen af den økonomiske politik i medlemslandene. Der sker med andre ord en yderligere afdemokratisering ved at magt overføres fra nationale folkevalgte organer til EU-kommissionen og Rådet, skriver Asbjørn Wahl.
– Hovedhensigten med alle forslagene er netop, at EU-kommissionen og Rådet skal kunne gribe ind overfor medlemslandene på områder, som tidligere har været betragtet som nationale anliggender. På den måde kommer statsbudgetter og sociale udgifter under stærkere pres fra EU. Det samme gælder arbejdsmarkedet, lønniveauet og de måder løndannelsen foregår på.
Det er med andre ord en helt dramatisk udvikling som nu sker i EU. Tiltagene betyder yderligere afdemokratisering, samt angreb på fagbevægelsen og de frie forhandlingsret i et omfang, vi ikke har set siden facismen blev nedkæmpet i Europa. Får udviklingen lov at fortsætte, er det tid til at sige farvel til den europæiske sociale model, skriver han.
Asbjørn Wahl citerer en forsker ved ILO, Frank Hoffer, som er stærk tilhænger af Europæisk integration: ”Hvis ikke folkelig modstand formår at tvinge de europæiske regeringer til at ændre politik, så er det vanskeligt at se, hvordan euroen og i sidste instans den europæiske integration kan overleve.”
– Vi går alvorlige og spændende tider i møde, slutter Asbjørn Wahl sin første maj artikel til de norske EU-modstandere. (brink)






