Europa er delvist lammet, mens tre af medlemslandene er i dybt alvorlige, økonomiske vanskeligheder. Hjælpepakkerne kaster landene ud i langvarig recession
Både Grækenland, Irland og Portugal har enorm og hastigt voksende gæld, alle må lovgive om nye brutale nedskæringer, og alle kan trække de to andre – og måske flere – med ned, skriver e pn.dk
Mandag blev Grækenlands kreditværdighed endnu engang nedjusteret, og de erupoæiske medier fortsætter med at spekulere i en mulig statsbankerot og udtræden af Eurozonen. Grækenland var det første land, som blev underlagt trojkaen (Valutafonden, Den Europæiske Centralbank og EU-kommissionens økonomiske regime). Men de dikterede nedskæringer har ikke bragt hverken orden i økonomien eller sat gang i økonomien – tværtimod.
Kravene til Portugal
I mellemtiden er der kommet flere detaljer om de betingelser Portugal skal opfylde for at få det lovede lån fra trojkaen. Kravene er helt på linje med det, som Grækenland og Irland har måttet sluge og udsigterne er dramatiske. Portugal kan se frem til en nedgang i økonomien de næste år.
Nykredits chefanalytiker har gennemgår nogle af de væsentlige krav, som Portugal skal leve op til for at låne de 78 mia. euro.
Det drejer sig om:
• Reduktion af offentlige lønninger med 5% i år og fastfrysning af løn og pension indtil 2013.
• Reduktion i antallet af offentligt ansatte i 2012 og 2013.
• Suspendering af alle nye offentlige/private projekter og infrastrukturelle investeringer.
• Bedre udgiftsstyring i centrale og lokale myndigheder samt offentligt ejede virksomheder.
• Øget egenbetaling i sundhedssystemet.
Hertil kommer yderligere privatiseringer og frasalg af offentlig ejendom. Aftalen vil blandt andet gøre det billigere for arbejdsgiverne at fyre ansatte. I dag skal en arbejdsgiver betale 30 dages løn for hvert år en arbejder har været ansat. Det vil aftalen sænke til 10 dage per år.
Arbejdsløse vil fremover kun kunne få understøttelse i 18 måneder. Og understøttelsen skal skæres ned, så den højest er 2,5 gange kontanthjælpen. Desuden vil understøttelsen blive sænket med 10 procent efter de første seks måneders arbejdsløshed.
Ulovlig aftale
Aftalen med EU og valutafonden er indgået efter at den socialistiske regering har udskrevet valg og fungerer som forretningsministerium. Den borgerlige opposition har godkendt aftalen, mens kun den kommunistisk dominerede venstreblok i det portugisiske parlament proteserer.
– Aftalen er både illegitim og i strid med forfatningen, siger Jerónimo de Sousa, formand for det kommunistiske parti.
Kommunisterne mener nemlig ikke, at et forretningsministerium er bemyndiget til at indlede omfattende politiske økonomiske forhandlinger.
Et forretningsministerium har kun magt til at gennemføre de løbende daglige opgaver, fordi det ikke har parlamentarisk flertal bag sig og parlamentet er opløst.
Også på EU-niveau har man været klar til at bøje reglerne. Aftalerne kræver enstemmighed blandt euroalandene før de kan godkendes. Men både i Belgien, Finland og Portugal sidder der pt. kun forretningsministerier, som normalet ikke kan tage så vidtgående beslutninger.
Europolitisk forhudsforsnævring
Trods de brutale indgreb i alle tre lande, så ser det ikke ud til alligevel at være nok for kapitalmarkederne. Chefanalytiker Ulrik Bie, Nykredit, skriver bl.a. i en ny analyse om især Portugal:
– Vi er ikke fortrøstningsfulde på nuværende tidspunkt. Indtil vi ser betydelige reformer og tegn på, at de ændrede rammer også giver sig udslag i en større økonomisk aktivitet, betragter vi Portugals gældsudfordringer som sidestillet med Irlands og Grækenlands, skriver han.
Folkebevægelsen medlem af Europaparlamentet, Søren Søndergaard foreslår på sin blog at en kontrolleret løsning på euro-knuden ville være at Tyskland forlod Euroen:
– Den oplagte løsning på dette problem ville være, at Tyskland forlod euroen. En ny d-mark ville ikke falde i værdi i forhold til euroen, men lige omvendt. Det ville være en kontrolleret vej ud af den nuværende situation. Men da det er i total modstrid med Tyskland økonomiske og politiske interesser, så sker det næppe, skriver han.
– Hele dette morads viser, hvor totalt uansvarligt det var, at igangsætte euro-projektet. I de første år blev systemets indbyggede modsætninger overskygget af den generelle økonomiske optur, som gav alle en bid af den større kage. Men efter krisens gennemslag i 2008 er systemfejlene blevet så tydelige, at man enten skal være blind eller lide af euro-politisk forhudsforsnævring for ikke at se dem, skriver Søren Søndergaard. (brink)
