De sidste ti år har Danmark haft rekordhøje stigninger både hvad angår ulighed og fattigdom, tal fra Eurostat viser, at Danmark har den femte største andel af længerevarende fattige, ligesom kun fire lande har en større andel af længerevarende børnefattigdom
Tal fra Eurostat viser, at Danmark placerer sig dårligt blandt de europæiske lande, når man ser på opgørelserne over langvarigt fattige. I Eurostats opgørelse af 13 tilgængelige landes fattigdom defineres langvarigt fattige som personer, der er fattige i et givet år og i to ud af de forudgående tre år.
Ud af disse 13 lande ligger Danmark som det land med den 5. højeste andel af langvarigt fattige. Otte lande har således en lavere andel af langvarigt fattige, mens fire lande har en højere andel af langvarigt fattige, fremgår det af en analyse fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd.
Lande som Island, Holland, Østrig, Norge, Frankrig, Belgien, Luxembourg og Finland alle har en lavere andel af langvarigt fattige end Danmark. Kun England, Tyskland, Spanien og Grækenland har en højere andel af langvarigt fattige.
Danmark har den 6. højeste længerevarende børnefattigdom, og mere end tre gang så meget fattigdom som Finland og Norge.
Mens Danmark for 10 år siden var det mest lige land i Vesteuropa, så er vi i dag gledet ned på en 6. plads.
Hvor den såkaldte Gini-koefficient i 2001 lå på 22, lå den i 2009 på 27 svarende til en stigning på næsten 25 pct. Kun Island har i samme periode oplevet en større stigning i uligheden, mens lande som Norge og Finland oplevede et fald i uligheden på hhv. 10 og 5 pct.
Også hvis man ser på det samlede antal fattige, er det gået den forkerte vej for Danmark de seneste ti år. I 2001 havde Danmark den laveste andel af fattige ifølge Eurostats opgørelse. Men frem til 2009 har 6 vesteuropæiske lande overhalet os på listen, så vi er faldet til en 7. plads i fattigdomsbekæmpelse.
Antallet af fattige steg ifølge Eurostat fra 4 pct. i 2001 til 7,1 pct. i 2009. (brink)
