Selvom den Europæiske Faglige Sammenslutning ikke mener EU skal blande sig i lønspørgsmål, så er dets generalsekretær klar ”hvis det kommer på bordet”
Den Europæiske Faglige Sammenslutnings nyvalgte generalsekretær, Bernadette Ségol er klar til at diskutere løn med EU-toppen. Det gjorde hun klart på et møde i det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg i juli. Udvalget er et rådgivende organ under EU-kommissionen, hvor begge sider på arbejdsmarkedet deltager.
Ifølge fagligt.eu sagde Ségol at parterne på arbejdsmarkedet er autonome, og EU skal blande sig uden om lønspørgsmål. Men kommer de på bordet i den makroøkonomiske dialog mellem parterne og EU, så kan lønspørgsmål tages med i debatten.
– Vi har altid ment, at den makroøkonomiske dialog skal styrkes. Bliver den det, og lønspørgsmål kommer med, så må EFS tale med en stemme i dialogen, sagde hun.
Bernadette Ségol understregede, at EFS ønsker et tættere europæisk samarbejde, og at det er vejen ud af krisen. EU kan ikke kun være en monetær union, men må også have et tættere politisk samarbejde på det finanspolitiske område og pegede på skattepolitikken. Samtidig mente hun, at EU må have et øget budget for at kunne optræde mere solidarisk og hjælpe de lande, der var i knibe, skriver fagligt.eu.
Hun gentog EFS’s angreb på den økonomiske styring, som nu EU var i gang med. Selv om EFS går ind for øget europæisk styring, så mente Ségol ikke, at det var den rigtige politik, der lå i den styring, EU var i gang med. Især indgreb i lønninger i lande i krise og den generelle deregulering, der skete i landene, var hun imod.
Den såkaldt makroøkonomiske dialog er jævnlige møder mellem EU-toppen og arbejdsmarkedets parter, de holdes som regel i forbindelse med topmøder. Så sent som i november lovede det daværende belgiske formandskab, at dialogen skulle styrkes og der blev lagt op til at holde fire årlige møder, mod de to, som det hidtil er blevet til. Indtil videre har det dog været småt med resultaterne. Siden finanskrisen brød ud, har den europæiske fagbevægelse i stadig kraftigere vendinger kritiseret den nedskæringskurs, som EU har dikteret de kriseramte medlemslande. En kritik som hidtil er mødt med larmende tavshed fra EU-toppen.
Vil have mindsteløn i EU
Samtidig benyttede hun lejligheden til at genåbne en diskussion om en fælles mindsteløn i EU. Spørgsmålet kom ikke op på EFS kongres tidligere på året, angiveligt på grund af modstand fra de nordiske landes fagbevægelser.
Hun fik støtte til kravet om en mindsteløn i EU af formanden for arbejdstagergruppen i udvalget Georgios Dassis. Han beklagede den nordiske modstand. Den skyldtes efter hans mening nogle særlige historiske traditioner i de nordiske lande. Han håbede på et samarbejde om at få gang i debatten, for en mindsteløn ville være et stort skridt frem, mente han. (brink)
