Fra otte historier om fremtidens markedssamfund af Kenneth Haar
Dansk Ejendomsmæglerforening hører til de foreninger, der er moderat kritiske over for direktivet. Foreningen skriver, at for ”almindelige mennesker er ejendomshandel den største og mest vidtrækkende økonomiske disposition, private foretager. De foretager den kun en enkelt eller nogle få gange i deres liv. I øvrigt er ejendomshandel for private et forhold af fundamental velfærdsmæssig betydning.” (49)
Foreningen peger på loven om omsætning af fast ejendom, og bedyrer, at loven er en ganske udmærket forbrugerbeskyttelseslov. De frygter, at servicedirektivet vil føre til ”ringere beskyttelse f forbrugerne” og ”lavere faglige standarder for branchen”.
Denne skepsis er velbegrundet. Men gældende dansk lov er jo ikke nødvendigvis perfekt. Det kan et eksempel illustrere.
Sommeren 2005 blev temmelig varm for det succesrige ejendomsmæglerpar Peter Norvig og Hanne Nørriisgaard. Det kom frem, at Hanne Nørrisgaard havde indgået købsaftaler på luksuslejligheder i København i nybyggeriet ”Sadolin Parken”. 46 købere havde sat deres underskrift på papiret, og regnede med at kunne indfri aftalen en tid efter. Hanne Nørrisgaard derimod, havde i stilhed undladt at skrive under, og i takt med at priserne på byggeriet steg, annullerede hun aftalerne (50). Hun og hendes mand var nemlig medejere af nybyggeriet, og det havde de ikke fortalt de glade købere. Peter Norvig sad på daværende tidspunkt i bestyrelsen for det ejendomsselskab, der har opført byggeriet. Denne dobbeltrolle som både mægler og delvist sælger var de 46 købere ikke blevet informeret om.
Sagen vakte politisk røre.
Nok er ejendomsmæglere ikke upartiske, men repræsentanter for sælger. Alligevel må Nørrisgaard og Norvig siges at have placeret sig i en dobbeltrolle, der fik betydning for, hvordan de håndterede salget. Det fik mange politiske partier til at kræve handling. Om nødvendigt en ændring af loven.
”Man kan ikke have ejendomsmæglere med dobbeltroller. I virkeligheden er de jo så ikke mæglere, men sælgere. Derfor må de ikke have økonomiske interesser – hverken helt eller delvist”, sagde Det konservative Folkepartis boligordfører Jakob Axel Nielsen (51). Forslaget om at forbyde den slags dobbeltroller fik støtte fra SF og Socialdemokraterne, mens andre udtalte, at de ville overveje det positivt.
Også den slags lovforslag kan servicedirektivet få en indflydelse på. Kommissionen har nemlig fra et tidligt tidspunkt i processen haft blikket på visse medlemslandes tilbøjelighed til at indføre begrænsninger på ”tværfaglighed”. I Barriererapporten skriver Kommissionen:
”En række aktiviteter i forbindelse med tjenester er underlagt regler, der skal sikre uafhængighed og selvstændighed mellem forskellige aktiviteter ved at forhindre, at de udøves samtidig. Forskellene mellem de nationale regler på dette område kan have en meget begrænsende virkning, da de forhindrer eksport til en anden medlemsstat af en knowhow, der netop består i at opfylde en kundes forskellige ønsker på en tværfaglig, innoverende og billigere måde.” (52)
Men mener Kommissionen også, at denne tværfaglighed kan være af den type, som Nørrisgaard og Norvig udviste?
Ja. Kommissionen bruger følgende eksempel til at illustrere problemet med medlemsstaternes
hindring af tværfaglighed:
”I en medlemsstat er det f.eks. forbudt for ejendomsmæglerfirmaer at udføre andre erhverv
som f.eks. ejendomsforvaltning…” (53)
Denne bekymring for manglen på tværfaglighed, som Kommissionen altså mener er skadelig for det indre marked, er blevet udmøntet i direktivets artikel 30, der indledes på følgende måde:
”Medlemsstaterne påser, at tjenesteydere ikke underkastes krav, der forpligter dem til udelukkende at udøve én bestemt form for virksomhed, eller som indskrænker deres mulighed for at udøve flere former for virksomhed alene eller sammen med andre tjenesteydere”.
Skulle det danske folketing beslutte sig for, at det kun er muligt at undgå gentagelser af Nørrisgaard-sagen ved at forbyde ejendomsmæglere at have direkte interesser i det byggeri, de skal sælge, kan servicedirektivet komme i vejen, hvis det vedtages i sin nuværende form.
Noter:
49
Dansk Ejendomsmæglerforenings høringssvar til servicedirektivet.
50
Telegram fra Ritzaus Bureau den 19. juli 2005.
51
”Politikere vil forbyde mægleres dobbeltrolle i bolighandler”, artikel i Politiken den 21. juli 2005.
52
Barriererapporten, s. 19.
53
Ibid. s. 19.