EU-Kommissionen har vedtaget ambitiøs strategi for bedre arbejdsmiljø – arbejdsulykker og sygdom der skyldes arbejde skal ned med 25 procent i løbet af fem år
 |
| Bygge og anlæg har større risiko for ulykker end gennemsnittet |
Ifølge Kommissionens egne tal er der sket et fald i antallet af arbejdsulykker de seneste år. Men fremskridtene er ulige fordelt mellem lande, sektorer og grupper af arbejdere. Samtidig kommer der nye arbejdsmiljøproblemer til og antallet af nogle typer arbejdsbetingede sygdomme vokser.
Der anmeldes årligt omkring fire millioner arbejdsulykker i EU landene. Og det koster europæisk økonomi dyrt, sagde Vladimír Spidla, EU-kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, da han præsenterede den nye strategi.
Ifølge Spidla er et bedre arbejdsmiljø et nøgleelement i EU’s dagsorden for vækst og beskæftigelse (den såkaldte Lissabonstrategi)
– Ved at styrke produktiviteten og kvaliteten på arbejdspladsen kan vi yde et vigtigt bidrag til at øge EU’s vækst og konkurrenceevne, sagde han.
Trods fremskridt de seneste år mener Kommissionen altså, at der er brug for forbedringer. Ulykker og arbejdsbetingede sygdomme koster lønmodtagerne en milliard Euro om året i mistet løn, påpeger Kommissionen. Og arbejdsgiverne skal bære omkostninger til sygedagpenge, vikararbejdskraft og produktivitetstab.
Små og mellemstore virksomheder er særlig udsatte. De tegner sig for 82 % af alle arbejdsbetingede skader og 90 % af alle dødsulykker. Inden for sektorer som f.eks. bygge og anlæg, landbrug, transport og sundhed er risikoen for arbejdsulykker over gennemsnittet.
Visse sygdomme er i stigning, bl.a. muskel- og knoglesygdomme – f.eks. rygsmerter, ledskader og skader som følge af ensidigt gentaget arbejde – og sygdomme forårsaget af psykisk belastning.
I Kommissionens meddelelse peges der på, at mere end hver tredje lønmodtager mener, at de sætter helbredet på spil, når de går på arbejde. 28 procent siger, at de har helbredsproblemer som følge af jobbet.
Gode hensigter og…
|
EU-Kommissionens meddelelse (engelsk) Arbejdsmiljøet kom for alvor på EU’s dagsorden i 1989, hvor EU vedtog et såkaldt rammedirektiv om arbejdsmiljøet. Siden er der fulgt 17 særdirektiver om arbejdsmiljø. Desuden er der vedtaget mere end 150 direktiver om tekniske standarder, fra maskindirektiver til direktiver om elevatorer. EU’s regler er meget detaljerede og Kommissionen holder skarpt øje med, at EU direktiverne skrives ind i landenes lovgivning. Papirerne skal være i pinlig orden, til gengæld stiller EU stort set ingen krav til, hvordan reglerne håndhæves i de enkelte lande, det overlader man trygt til de nationale regeringer at afgøre. |
|
Det er ambitiøse og kontante mål for en markant forbedring af arbejdsmiljøet, som Kommissionens lægger op. Til gengæld er redskaberne til at nå dem mere luftige. I virkeligheden er det i sidste ende medlemslandene selv, som må sikre reelle fremskridt for arbejdsmiljøet.
Kommissionen vil bl.a. se nøjere på, hvordan medlemslandene indtil videre har gennemført de mange direktiver og forordninger om arbejdsmiljø, som EU allerede har gennemført. Samtidig fastholder den dog, at EU-kravene både skal forenkles og lette de administrative byrder for virksomhederne. Den ny strategi skal med andre ord underordnes Kommissionens flagskib om forenklet lovgivning.
Kommissionen opsummerer selv hovedpunkterne i den ny strategi sådan her:
– Forbedring og forenkling af gældende lovgivning og bedre gennemførelse i praksis gennem ikke-bindende tiltag i form af f.eks. udveksling af god praksis, oplysningskampagner og bedre information og uddannelse.
– Fastlæggelse og gennemførelse af nationale strategier, som er tilpasset til de særlige forhold i den enkelte medlemsstat, og som dækker de mest udsatte sektorer og virksomheder – med nationale mål for nedbringelse af antallet af arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
– Integrering af arbejdsmiljø i andre nationale og europæiske politikområder (uddannelse, folkesundhed og forskning) og skabelse af nye synergier.
– Bedre kortlægning og vurdering af potentielle nye risici gennem øget forskning, udveksling af knowhow og praktisk udnyttelse af resultater. (brink)