EU-topmødet stryger symbolerne og har brugt delete-knappen på enhver henvisning til Forfatningen, til gengæld er ”reformtraktaten” uforståelig, mener den svenske EU-kommissær for kommunikation, Margot Wallström
 |
| Politikens forside lørdag d. 23. juni – Europas undergang forudsagde EU-forsker |
”EU svækker den frie og lige konkurrence”, lød budskabet henover Politikens forside lørdag morgen, da EU-topmødet var kommet i mål og sømmene slået i til den ”reformtraktat”, som skal afløse den kuldsejlede forfatning.
Den foruroligende melding dækkede over, at statscheferne var enedes om at stryge en formulering i Unionens formålsparagraf om ”den fri og lige konkurrence. Avisen mente at topmødet, havde indledt et frontalangreb på den liberale markedsøkonomi. Strygningen skulle angiveligt være den franske pris for en ny traktat.
Beslutningen fik ligefrem EU-forsker Marlene Wind til at tale om ”Europas undergang”.
– Den frie og lige konkurrence har været grundstenen i samarbejdet siden Romtraktaten. Uden
den vil det helt givet blive vanskeligt for kommissionen at manøvrere i fremtiden, Og det harmonerer bestemt ikke med danske interesser. Ingen ønsker at overføre fransk stivhed og protektionisme til EU, det vil da blive Europas undergang, siger hun til Politiken.
Beslutningen fik både kommissionsformand, Barroso og Anders Fogh til at forklare, ”at konkurrence ikke er et mål i sig selv”. Til gengæld er det stadig midlet til velstand og fremgang, derfor vil reformtraktaten blive forsynet med en tillægsprotokol, hvor man vil sætte tyk streg under, at det indre marked stadig er grundlaget. Så undergangen er udsat foreløbig, spørgsmålet er så, om den franske præsident kan sælge den manøvre til de skeptiske franskmænd.
Rettigheder inde og ude
|
Se mere |
|
Nu man var i gang med strygningerne, så strøg man også Charteret for grundlæggende rettigheder, som ellers var tiltænkt en plads direkte i forfatningen. Men i sammen åndedrag indskrev man en henvisning til charteret, som gør det juridisk bindende. Så det både forsvinder og består. Dermed bliver det slået fast at håndteringen af charteret er en sag EU og det bliver op til EF-domstolen f.eks. at definere rækkevidden af strejkeretten.
Den europæiske faglige sammenslutning, EFS havde op til topmødet kaldt til demonstrationer i Bruxelles for at markere støtte til charteret som EFS – og dansk LO – anser for et fremskridt.
Med den nye traktat bliver charteret bindende, samtidig med at traktaten igen understreger, at EU-retten har forrang over for national ret. Så EF-domstolens rolle som overdommer bliver der ikke rokket mod, tværtimod bliver domstolens almagt cementeret.
Hvordan taler grundloven
Weekendens kompromis er tilsyneladende først og fremmest lagt til rette for at undgå folkeafstemninger og risikoen for at få endnu en kæp i hjulet på det europæiske tog.
I den kuldsejlede forfatning var der ifølge justitsministeriets eksperter 12 gode grunde til at forfatningen skulle til folkeafstemning i Danmark, på 12 områder var der tale om suverænitetsafgivelse ”i grundlovens forstand”, som det hedder.
Efter nøje konsultationer mellem Merkels og Foghs folk, så er den vedtagne reformtraktat støvsuget for paragraffer, som afgiver suverænitet i grundlovens forstand. Det kan bane vejen for, at de danske vælgere aldrig bliver spurgt om den indgåede traktat.
Både statsministeren og formanden for Socialdemokraterne har henvist til, at det er ”op til grundloven”, om der kommer en dansk afstemning.
At den nye traktat fjerner muligheden for veto på 50 områder, som overføres til flertalsafgørelser, er ikke en sag for grundloven, det er nærmest en vedtægtsændring i klubben af lande. Heller ikke beslutningen om at indskrænke antallet af kommissærer, så landene ikke er permanent repræsenteret i Kommissionen, behøver at udløse en folkeafstemning.
Blandt ja partierne, er det kun SF, som har krævet en folkeafstemning om traktaten.
Til gengæld mener de europæiske vælgere tilsyneladende, at det er en sag for dem. Målinger op til topmødet viste, at et flertal af EU’s borgere vil have folkeafstemning.
En meningsmåling efter topmødet viste, at 70 procent af de danske vælgere vil stemme om traktaten, så uanset hvad grundloven måtte sige, så er presset for at blive hørt stort.
For at understrege kravet har både Junibevægelsen og Folkebevægelsen mod EU sat gang i underskriftsindsamlinger for kravet om en folkeafstemning. (brink)