Der er adgang forbudt for ”uvedkommende” i de danske havne. Siden 2004 er havnene blevet terrorsikrede og forbudt område, men det betyder, at faglige aktioner kan blive retsforfulgt efter terrorparagraffens bestemmelser.
 |
| Havnearbejderne vil ikke finde sig i social dumping – heller ikke når de rammer andre grupper. Men hvis havnearbejderne ikke har adgang til skibe og havne, så har rederne frit spil til at underbetale og tvinge søfolk til havnearbejde, siger Ole Nors. |
De danske havne er omfattet af den såkaldte ISPS kode, som handler om terrorsikring. Reglerne er indført på baggrund en EU forordning, og blev sat i værk i alle danske havne for to år siden.
Selvom terrorreglerne ikke til daglig spiller den store rolle for havnearbejderne, så er de en trussel mod faglige aktiviteter i havnene. Havnearbejderne har ikke kunnet få klart svar fra justitsministeren på, hvilken lovgivning faglige aktiviteter på havnene er omfattet af.
Da terrorpakken blev behandlet sidst, var havnearbejdernes landsklub en tur i folketingets retsudvalg for at få svar.
– Men vi fik ingen klare svar, siger formanden for 3f Transport i Ålborg, Ole Nors.
– Alle partiernes ordførere måtte erkende, at der ikke er noget klart svar fra justitsministeren på vores spørgsmål. Derfor ved vi ikke, hvad der sker, hvis der kommer en faglig blokade eller bare en demonstration på havnen, siger han.
Alle danske havne er i dag ”sikrede”, det betyder, at dem der arbejder der, skal have et særligt Id-kort, og der er alt fra adgang forbudt skilte til hegn ved havnene.
– Du skal have et ærinde og bevis på, at du har ret til at komme der. Det generer ikke vores medlemmer til daglig, men vi har fokus på, hvad der sker, hvis vi skal føre en faglig konflikt på havnen, eller hvis vi har en sympatiaktion for underbetalte søfolk. I den situation, er vi der så i ”embede medfør”? Er det et lovligt ærinde, siger Ole Nors.
Hvad med retssikkerheden?
– Hvad er vores retssikkerhed? Der står ganske vist i loven, at den ikke forhindrer faglig kamp. Men det er usikker, fordi man med terrorpakken har strammet den almindelige straffelov. Det er ikke til at skelne, hvornår det er den almindelige straffelov der gælder, og hvornår det falder under terrorparagraffen, siger Ole Nors.
Problemer er, at hvis der f.eks. under en demonstration på havnen sker noget, som politiet mener, er ulovligt, er det så en overtrædelse af straffeloven eller terrorloven?
– Hvis vi kører for stærkt i en bil, så vi ved, hvad vi overtræder, men det ved vi ikke, hvis der f.eks. bliver lavet noget under en faglig aktion i havnen. Hvis der f.eks. demonstreres inden for et ”terrorsikret område”, hvordan forbryder vi os så? Det kan du ikke læse ud af loven, siger Ole Nors.
Det eneste svar havnearbejderne har fået fra justitsministeren er, at de ”gerne må demonstrere”.
– Men ikke et ord om hvor, der er jo ikke meget mening i at demonstrere oppe i byen, hvis det handler om et skib med underbetalte søfolk, siger han.
Usikkerhed svækker kamplyst
Hver enkelt havnearbejder har et særligt ID kort, som han skal vise, hvis havnemyndighederne vil vide, hvad han laver på havnen.
– Men det er uklart, om jeg må være i andre danske havne, eller mit kort kun gælder til Aalborg havn. Det er noget de enkelte havne afgør, siger Ole Nors.
Og spørgsmålet om hvem og hvornår havnearbejderne må færdes på havnen er ikke grebet ud af luften. I forbindelse med en demonstration til støtte for nogle udenlandske søfolk der strejkede, overvejede havnemyndigheden i Fredericia at inddrage havnearbejdernes tilladelse til at være på havnen.
– Vi frygter, at usikkerheden gør folk bange. Det vil afholde folk fra at tage nogle retfærdige faglige kampe og afholde dem fra at deltage i demonstrationer på havnene, siger han.
Havnedirektiv igen igen igen
Siden 1998 har EU rumlet med et havnedirektiv, som reelt vil slagte havnearbejdernes job, og overlade deres arbejde til (underbetalte) søfolk. Ifølge havnearbejdernes kilder, så er EU Kommissionen klar til at forsøge at få en ny udgave af et havnedirektiv igennem. Europaparlamentet har ellers to gange nedstemt direktivet. Bl.a. fordi det vil åbne op for at rederne selv kan står for lastning og losning af deres skibe.
– Vi ved ikke hvornår, og vi ved ikke hvordan forslaget ser ud, men sidste gang var direktivet endog skærpet i forhold til det første forslag, siger Ole Nors.
– Hvis du tager terrorsikringen og så får et havnedirektiv oven i, så er der to konsekvenser: Havnearbejderne vil blive udslettet som gruppe, og overenskomsterne vil blive undermineret. Hvis rederne selv får lov at bestemme, så forsvinder havnearbejderne, og når man først har taget en overenskomst, så er det ikke svært at tage den næste, siger Ole Nors. Han henviser til, hvordan den Thatcher regeringen i Storbritannien fik knækket fagbevægelsen.
– Først tog hun kulminearbejderne, så jernbanearbejderne og som nummer tre havnearbejderne. Hvis man først fjerner den hårde solidariske kerne af arbejdere, så kan man fjerne resten, siger Ole Nors.
Frit slag for social dumping
– Så kombinationen af de to vil betyde, at rederne får frit spil. Der vil ikke være nogen til at opdage og gå ind og hjælpe underbetalte søfolk. Havnearbejderne vil ikke finde sig i social dumping – heller ikke når de rammer andre grupper. Men hvis havnearbejderne ikke har adgang til skibe og havne, så har rederne frit spil til at underbetale og tvinge søfolk til havnearbejde, siger Ole Nors.
– Det vil åbne en ladeport for social dumping, vi har set eksempler på søfolk, som går for 500 dollars om måneden alt inklusive. Minimumslønnen er 1460 dollars plus rejse, ferie og overarbejde. Vi ved rederne er uden skrupler, de vil udnytte situationen endnu mere, siger han.
Styrket sammenhold
Havnedirektivet har spøgt siden 1998, og første gang var det på et hængende hår, at direktivet blev afvist af EU-parlamentet.
– Men på en måde har det betydet endnu større sammenhold, blandt havnearbejderne. Da det første forslag kom, stod vi famlende. Men vi lærte meget, så anden gang var vi forberedt og havde lært af de fejl vi begik, siger Ole Nors.
– Fra forbundsformand til havnearbejder var der enighed om, at det var noget vi gjorde sammen. Så det betød en styrkelse af sammenholdet også internationalt. Det er en lille gruppe, men den står sammen. Der var respekt om det vi lavede, for os var det ikke et spørgsmål om for eller imod EU men et spørgsmål om social dumping.
Så når havnedirektivet bliver genfremsat, så er havnearbejderne klar.
– Vi skal finpudse manualen fra sidste gang. Truslen om at der kommer endnu et forslag, animerer kun havnearbejderne til at kæmpe, siger Ole Nors. (brink)