Mens udfasningen af østaftalen er sendt til sommerhjørne – partierne bag øst-aftalen mødes først til august for at diskutere en skrotning af aftalen – så advarer EU-Kommissionen nu mod ”heksejagt” på udstationerede virksomheder og deres ansatte.
Det er for svært for de udstationerede virksomheder at få arbejdsro, mener EU-kommissionen, som truer med retssager bl.a. mod Danmark
– Hvis kontrolforanstaltningerne ikke er til for at give den udstationerede større sikkerhed, kan deres nødvendighed og retmæssighed, drages i tvivl. Forholdsregler som benyttes uforbeholdent og helt automatisk går ud fra, at en person eller en virksomhed er ude på at snyde, udgør en uretmæssig begrænsning, skriver Kommissionen i en såkaldt ”Meddelelse”.
I meddelelsen gennemgår de nøje, hvordan behandlingen af udstationerede firmaer og arbejdere håndteres i medlemslandene. Og det er alt for svært at få lov til at leverer tjenesteydelser over grænserne, de udstationerede bliver mødt med urimelige krav om dokumentation mm. fastslår Kommissionen.
Landene lever ikke op til udstationeringsdirektivets bestemmelser og i en række tilfælde bryder de det indre markeds regler for fri levering af tjenesteydelser, mener Kommissionen.
I første omgang vil lægge Kommissærerne lægge pres på landene med kammeratlige samtaler, hvis det ikke hjælper, så er de klar til at tage skridt til at hive landene for EF-domstolen for traktatbrud.
Truslerne fra Kommissionen kommer på et tidspunkt, hvor fagbevægelsen i Danmark presser på for at få styrket mulighederne for at opspore og kontrollere det voksende antal udenlandske virksomheder, som opererer i ly af udstationeringsdirektivet.
Fagbevægelsen er klar til at skrotte østaftalen, men på betingelse af at det i praksis bliver muligt at kunne opspore og rejse krav om overenskomst med de udenlandske firmaer.
Men det er netop kravene til synlighed og tilstedeværelse, som ifølge Kommissionen, er helt ude af proportion og i strid med den frie bevægelighed. I flere medlemslande, bl.a. Sverige og Finland kræver man, at udenlandske firmaer har en repræsentant i landet, så det er muligt f.eks. at aflevere et krav om overenskomst. Men et sådant krav er en klar krænkelse af udstationeringsdirektivet, mener Kommissionen.
Modoffensiv
Udspillet fra EU er en opfølgning på et kontroversielt udspil fra sidste år, hvor Kommissionen efter at have indkasseret et nederlag i kampen om servicedirektivet satte en modoffensiv ind.
Det skete i en meddelelse i april 2006, hvor de understregede, hvilke grænser der er for kontrollen med virksomheder der leverer tjenesteydelser på tværs af grænserne.
Dengang slog de fast, at ”en tjenesteyder” ikke er forpligtet til at have en fast repræsentant i værtslandet”. Nu er de klar til at få de lande, der kræver det, dømt.
For Kommissionen er virkeligheden tilsyneladende en helt anden end den fagbevægelsen ser. Hvor fagbevægelsen ser vanskeligheden ved blot at identificerer de udenlandske firmaer, så er Kommissionen optaget af at fjerne restriktioner og barrierer.
I meddelelsen minder de da også om, at medlemslandenes regeringer har forpligtet sig til regelforenkling og lettelse af virksomhedernes byrder.
Det er deregulering, som er i fokus, selvom Kommissionen naturligvis anerkender, at det også er landenes pligt at sikre, at de udenlandske arbejdere får den beskyttelse, som udstationeringsdirektivet foreskriver.
Indre marked for arbejdskraft
Ifølge Kommissionen er der nu omkring 1 million, som arbejder som udstationerede i EU-landene.
– Det indre marked for arbejdstagere er ved at være en realitet. Mobilitet er af afgørende betydning for at afhjælpe mangel på arbejdskraft i EU. På det indre marked må virksomhederne ikke møde unødige hindringer, når de leverer tjenesteydelser gennem udstationerede arbejdstagere, sagde EU-kommissær Vladimir Spidla, da han præsenterede udspillet.
Kommissionen vil dog samtidig med sit udspil både beskytte lønmodtagernes rettigheder og forhindre sort arbejde, forsikrede han.
– Men har en virksomhed haft en ansat med til arbejde i flere lande, kan det være svært lige at have alle papirer på de rigtige sprog i en edsvoren oversættelse. Balancen er hårfin, sagde han.
Overhører protester
Den europæiske faglige sammenslutning, EFS protesterede kraftigt sidste år, da Kommissionen spillede ud. EFS mente, at Kommissionen overtolkede EF-domstolens afgørelser og advarede mod, at man i bare iver for at ”forenkle” adgangen for udenlandske virksomheder kommer til at stille spørgsmålstegn ved den nødvendige kontrol med de udstationerede arbejderes vilkår.
Udspillet fik også EU-parlamentet til at reagere med en udtalelse, hvor et flertal sagde, at det er i orden at kræve, at udenlandske virksomheder har en repræsentant i de lande de arbejder i.
Men uanset protesterne fastholder Kommissionen, at det er i strid med det indre markeds regler.
Spørgsmålet er, hvilken rolle Kommissionens trusler får for de igangværende forhandlinger om at bytte østaftalen ud med mere myndighedskontrol og flere redskaber til fagbevægelsen i dets kamp mod social dumping. Både Socialdemokraterne og SF har signaleret, at fagbevægelsens krav skal imødekommes, hvis de skal støtte en udfasning af aftalen. Hvis fagbevægelsens krav imødekommes, så er der lagt op til en direkte konfrontation med Bruxelles. (brink)
