– Hvor Frankrig sælger reformtraktaten som noget helt andet end den forfatning man sagde nej til, så afviser den spanske regering en folkeafstemning, fordi traktaten er den samme som de har vedtaget Det er et mageløst skuespil der foregår for øjnene af os
 |
| Sarkozys mediestunt her fra forsiden af Politiken |
Folkebevægelsens mod EU’s medlem af Europaparlamentet, Søren Søndergaard lagde ikke fingrene imellem, da han i denne uge talte om reformtraktaten på et offentligt møde i Århus. For tiden har han næsten traktatdebatten helt for sig selv, der er ikke andre politikere som turnerer med EU traktat-kasserier på plakaten.
– Vi er udsat for et kæmpe svindelnummer. De laver grin med os, for det gælder for alt i verden om at undgå en folkeafstemning om det ny forslag til traktat. Den ville aldrig blive vedtager, hvis befolkningerne blev spurgt, sagde Søren Søndergaard.
Som eksempel gav han historien om ”den uhindrede konkurrence”, som den franske præsident har fået fjernet fra traktatens tekst. Han har spurgt EU-kommissionen, hvilke konsekvenser det får. Og svaret var beroligende: Samtidig med at henvisningen til konkurrencen som mål for EU blev fjernet, så vedtog man at parkerer teksten i en tillægsprotokol.
– Kommissionen har svarer mig, at den nuværende retstilstand fortsætter, som den har gjort siden Rom-traktaten. Altså det store opgør med den uhæmmede konkurrence betyder ingen ting. Det hele var et mageløst skuespil for at den franske præsident, Sarkozy kunne tage hjem og sige, at det er en helt anden traktat, sagde Søren Søndergaard.
Fra dialog til diktat
 |
|
– Det er en fantastisk manøvre, der er i gang fra ja-partiernes side. Det er beklageligt, at de radikale nu også afviser en afstemning. Så hvis vi ikke gør noget, så bliver det sådan, så bliver traktaten vedtaget uden befolkningen bliver spurgt, sagde Søren Søndergaard |
Efter det franske og hollandske nej til forfatningen lagde man op til en bred folkelig diskussion om EU’s fremtid. Den svenske kommissær for kommunikation talte om de tre D’er. Nu skulle politikerne i dialog med befolkningen.
– Men dialogen blev afløst af diktat, nu handlede det om at få så meget af det det sammen indhold igennem. Man satte Angela Merkel i spidsen, hun er dygtig, hun lavede en åleruse. Hun lagde ud med at spørge regeringerne, hvordan de så på det, hvis man nu brugte nogle andre ord end dem der var i forfatningen – men uden at ændre det juridiske indhold. Det førte frem til topmødet i Berlin, og erklæringen derfra, sagde Søren Søndergaard.
– Allerede i juni var alt klappet med en helt færdig forfatning. Det var kun polakkerne der gjorde knuder. Polakkerne blev gjort til grin fordi de snakkede om at tælle de døde med, men de havde en pointe, som forsvandt. De mente ikke der skulle være så stor forskel i stemmevægtene mellem landene, sagde han.
– Logikken er klar nok: Hvis man ønsker et samarbejde mellem nationer, så tæller hvert land en stemme, men hvis man arbejder for at gøre EU mere overstatsligt, så skal hver borger tælle for en, og så skal de store lande selvfølgelig have flere stemmer, sagde Søren Søndergaard.
Forskellen er ens
Reformtraktaten adskiller sig, ifølge Søren Søndergaard ikke fra den forkastede forfatnings.
– Det er det stort set det samme. Alle de elementer Folkebevægelsen var imod er med i den ny traktat, og man har ændret ordene uden at ændre indholdet, sagde han.
Traktaten vil betyde mindre magt til de nationale parlamenter, på 50 nye områder bliver overført fra enstemmighed til flertalsafgørelse.
– Og så består den såkaldt ”passerelle”, som betyder, at EU kan vedtage at overdrage kompetencen på nye politiske områder til EU, uden at det skal godkendes ved traktatændringer. Det forudsætter at alle er enige, men det betyder, at en ”tilfældig” dansk regering kan overdrage kompetence uden at vælgerne bliver spurgt, sagde han.
Han pegede også traktatens krav til fælles forsvar:
– Der står i teksten, at det vil føre til fælles forsvar, og landene forpligter sig til at ”ville forbedre den militære kapacitet” – kunne man forestille sig, at det stod i den danske grundlov, spurgte han.
Dominoeffekt
Efter Søren Søndergaards vurdering vil regeringerne gøre hvad som helst for at undgå at befolkningerne får mulighed for at stemme om den nye traktat.
– De vil blive ved at sige, at reformtraktaten er guds gave til befolkningerne, men de vil for alt i verden undgå at spørge den samme befolkning. Det uanset at alle meningsmålinger peger på, at befolkningerne i EU landene vil spørges. De frygter en dominoeffekt, og der er ingen lande, der vil stå med ansvaret for at have udskrevet den første afstemning, sagde han.
Lige nu er presset hårdest mod den Storbritanniens regering, hvor både dele af Labour-partiet og fagbevægelsen forlanger afstemning.
– Og hvis den kommer i England, så er der ingen tvivl om at traktaten falder, vurderede Søren Søndergaard.
Et nyt grundlag
Søren Søndergaard afstod fra at vurderer de mere kringlede juridiske argumenter for, at traktaten ikke betyder suverænitetsafgivelse i grundlovens forstand.
– Det er en fantastisk manøvre, der er i gang fra ja-partiernes side. Det er beklageligt, at de radikale nu også afviser en afstemning. Så hvis vi ikke gør noget, så bliver det sådan, så bliver traktaten vedtaget uden befolkningen bliver spurgt, sagde han.
Han opfordrede til at holde EU-toppen fast på det grundlag de selv formulerede i Berlin-erklæringen.
– Her sagde de, at de var forenet i viljen til at finde et nyt grundlag for samarbejdet i EU. Når det er et nyt grundlag, så må vi også have en afstemning. Kampen er ikke slut endnu, sagde Søren Søndergaard. (brink)