EFS: Protokol skal sikre konfliktret

Den Europæiske Faglige Sammenslutning, EFS klar med forslag til ”social protokol” som garanterer konfliktretten

Som reaktion på den indskrænkning i konfliktretten, som EF-domstolen har knæsat med sine domme i Viking- og Vaxholmsagen, kræver EFS nu en tilføjelse til den nye EU-traktat, Lissabontraktaten.

Se også

EFS forslag til Social protokol (engelsk)

Forslaget i uautoriseret oversættelse

EFS har udformet et fuldt færdigt forslag til, hvordan en ”protokol for socialt fremskridt” kan se ud, og den faglige sammenslutning, vil have den tilføjet til selve EU-traktaterne, for at sikre at den bliver juridisk bindende – også for EF-domstolen.

Protokollen falder med sit omstændelige sprog helt inden for rammerne af traktaterne, men meningen er klar nok. Medlemslandene skal med protokollen give deres håndslag på, at EU skal respekterer de grundlæggende sociale rettigheder, ikke mindst retten til at aktionere for overenskomster og lige vilkår, også for udstationerede arbejdere fra andre EU lande.

Definition af sociale fremskridt

Selvom det indre marked er en grundsten i EU, så er den ikke et mål i sig selv, men skal bruges til velfærd for alle, hedder det i starten af protokollen.

Protokollen forsøger at definere hvad sociale fremskridt betyder, og hvordan EU skal virkeliggøre dem.

Det handler om at EU ikke skal forhindre med tværtimod sikre en effektiv udøvelse af de sociale rettigheder. I teksten peges der især på retten til at indgå, håndhæve og konflikte for kollektive overenskomster. EU skal beskytte arbejdstagerne ved at anerkende arbejdstagernes ret til at kæmpe for at beskytte og forbedre arbejds- og levevilkår. Den ret indebærer også retten til at gå videre end de eksisterende minimumsstandarder, understreges det.

Og så peger protokollen direkte på retten til at bekæmpe social dumping og kræve lige vilkår også for udstationerede arbejdere. (Det er netop den ret Vaxholmdommen har sat ud af kraft).

Sociale rettigheder skal have forrang

EFS foreslår, at de sociale rettigheder altid skal have forrang for de økonomiske friheder, hvis der opstår konflikt mellem de to sæt ”rettigheder”.

”Intet i traktaten, og især hverken økonomiske friheder eller konkurrenceregler, skal have fortrinsret frem for de grundlæggende sociale rettigheder og sociale fremskridt”, hedder det.

Og så slår protokollen fast, at de økonomiske friheder ikke må fortolkes sådan, at det giver virksomhederne frit slag til at omgå de gængse nationale regler på arbejdsmarkedet. De økonomiske friheder er heller ikke en licens til social dumping.

”De økonomiske friheder, som er fastlagt i traktaterne, skal fortolkes sådan, at de ikke krænker udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder, som anerkendt i medlemsstaterne og fællesskabsretten,” hedder det.

Med andre ord skal man ikke med henvisning til den fri bevægelighed kunne indskrænke fagbevægelsens ret til at aktionerer for overenskomster – også med gæstende virksomheder fra andre EU lande. (brink)